Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/04-24   -   Pressemeddelelse

Energidata kommer godt fra start med ny vækstplan og leverer endnu et rekordår, med 40% vækst i 2023



Energidata har netop præsenteret deres årsregnskab 2023. Et år præget af vækst, investeringer, forandring og transformation. I en lidt større sammenhæng indledte man året med en ny vækststrategi, der har præget udvikling og indsats i centrale forretningsområder af selskabet, og givet os et nyt retningsgivende fundament.

Resultatet er at Energidata afslutter endnu et rekordår, med en vækst på omsætning på 40% - samtidigt med at de formår at holde en pæn indtjeningsgrad. De fortsætter dermed den positive vækst de har oplevet de seneste år, hvor EnergiData på bare to år har leveret en samlet vækst på 78%.

”Det er flotte tal, som vi kun kan være ovenud tilfredse med”, siger CEO i EnergiData Morten Dysted Dahl. ”Transformationen af EnergiData til en moderne, dansk og international CleantTech virksomhed med globale vækstambitioner er igang. Den forgår med stor hast, med fremgang i såvel ind- som udland. Det har været et travlt og omskifteligt år og medarbejderne har skullet håndtere vokseværk og mange forandringer. Det har de stået utrolig flot igennem, og det vil jeg gerne vil takke dem for.”

Internationalt har EnergiData udbygget sit partner-netværk med partnertilgang på deres whitelabel løsning i de nordiske lande og DACH, samt nye partnerskaber indenfor installation og teknologi. Samtidig har de udvidet deres forretning og aktiviteter i Tyskland med udvidet organisation og nye forretningsområder. En investering der forventes for alvor vil vise sig positiv i årene der kommer.

Investeringer i teknologi styrker EnergiDatas position
En strategisk målsætning om at være en førende spiller og partner i markedet for digital energi management fordrer konstant og høj grad af innovation og udvikling af vores teknologi. En ambition der følges op af investeringer i at styrke både udviklingskapacitet og platform. I 2023 har EnergiData blandt andet opgraderet vores ems-baserede klimaregnskab, for i videst mulige omfang at tilpasse det til kundernes behov for compliance og rapportering på klima&miljø-området, med tilpasninger til det nye CSRD eu-direktiv som et særligt indsatsområde.

EnergiDatas kunder er frontløbere inden for energieffektivisering gennem digitalisering, hvor bl.a. kommunerne er på forkant med den digitale effektivisering af deres energifaglige område. Kommunerne er samlet set Danmarks største bygningsejere, hvor EnergiData i 2023 opnåede en markedsandel på 25,5%. Hver 4. kommune anvender i dag MinEnergi2 til deres daglige overvågning, drift og optimering af energiforbruget på tværs af deres bygningsmasse – med et besparelsesmæssigt resultat på mellem 10-30%. En tillid virksomheden er meget stolte af.
Virksomhedens stærke position på det danske hjemmemarked er et sikkert og vigtigt afsæt for den internationale indsats.

Organisatorisk vækst har krævet udvidelse af rammerne på hovedkontoret i Køge.
Efter en årrække med kraftig vækst for EnergiData blev det i 2023 nødvendigt at udvide med nye kvadratmeter. I december tog vi vores nye tilbygning i brug, med plads til 30-40 nye medarbejdere, som forberedelse til fremtidig organisatorisk vækst.

Næste skridt i selskabets langsigtede vækstplan byder på store investeringer i 2024 i de centrale elementer i strategiplanen. Herunder deres teknologiplatform, der med et ambitiøst roadmap skal bringe MinEnergi2 helt op i innovations-eliten, og gøre deres EMS-baserede klimaregnskab til et foretrukket system til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Også på den kommercielle side udvider de, som en del af den stigende internationalisering af virksomheden, herunder yderligere opbygning af deres partner forretningsområde, samt den tyske organisation i Duisburg, Tyskland.


Relevant information

EnergiDatas website
energidata.com


Billeder


Pressekontakt

Inger Vinther Veber
  +4524669477
  +4524669477

Firma

EnergiData A/S
Centervej 5
Inger Vinther Veber, Danmark

  +4524669477
  +4524669477

energidata.dk

Modtag nyheder fra EnergiData A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire