Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/04-24   -   Pressemeddelelse

Espressokværnen til den kræsne kaffeelsker



La Marzocco har produceret en espressokværn til den ambitiøse hjemmebarista, der aldrig går på kompromis. Når bryggeoplevelsen skal være optimal, skal du have fat i Pico. Med imponerende funktioner og et fedt og innovativt design.

Baseret på næsten et århundredes espressoerfaring har La Marzocco lanceret en kaffekværn i samme høje og velkendte kvalitet. Pico hedder kværnen, som er både hurtig, lydsvag og 100% nøjagtig. Med sædvanlig sans for detaljen er Pico udstyret med lutter lækre egenskaber som fx en børsteløs induktionsmotor, programmerbare dosisvalg med tre knapper, så du nemt kan gemme dine yndlingsdoser eller male manuelt. Og ikke at forglemme det overbevisende lyddæmpende design, så de stille morgenrutiner ikke forstyrres.

Exceptionel præcisionsmaling
Formalingsgraden tilpasses nemt på den store, ikoniske skrueknap, der giver en ’trinvis’ fornemmelse. Pico doserer via timer, men egner sig også til ’single dose’ (dosingskop medfølger), da kværnen har koniske knive med nærmest ingen retention. Pico leverer en exceptionel præcisionmaling – samme konsistens hver gang. Pico kværner en luftig dosis på 18 grams espresso på under 10 sekunder.

Filterholdergaflen er både justerbar og magnetisk, så portafilteret altid hviler sikkert under kværningen. Bønnebeholderen har automatisk lukkefunktion – genial detalje, når du fx vil skifte mellem beholdere med forskellige kaffesorter. Alle indstillinger kan også styres via Wifi på La Marzocco home mobile app., som gør at du kan styre formalingstiden.

Pico fås i sort og hvid, og vejl. pris er 9.000 DKK

---

La Marzocco
Italienske La Marzocco har over 90 års erfaring med ikoniske espressomaskiner til både kommerciel og privat brug. Tro mod design og håndværk afspejler Picos solide konstruktion den velkendte høje kvalitet fra La Marzocco. Pico er den ideelle kværn til at forbedre hjemmeespresso-oplevelsen.


Relevant information

Læs mere:
https://spinchy.com/da/product-cat/kvaerne/la-marzocco-2/

High res images:
https://we.tl/t-8eu75BiSii


Pressekontakt


Firma

Spinchy
Klostergade 20, Aarhus & Gammel Kongevej 84, Frederiksberg
8000 Aarhus C & 1850 Frederiksberg C , Danmark

  53540004


Modtag nyheder fra Spinchy på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire