Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-23   -   Pressemeddelelse

"Mindeskoven - 15 noveller om spiritualitet" udkommer 7/12



Novelleantologi om spiritualitet udkommer 7.dec. 2023. Femten danske forfattere giver hver deres bud på en medrivende fortælling om emnet – spiritualitet. Antologien er resultatet af en novellekonkurrence. Forlaget modtog 52 noveller. I denne antologi får du de femten velskrevne vindere.

"Mindeskoven - 15 noveller om spiritualitet" består af en række noveller af diverse forfattere.

Hvad er spiritualitet? Det er et spørgsmål, som kan besvares på utallige måder og fra mange forskellige vinkler. I nærværende antologi møder du femten veloplagte bud på, hvordan en fortælling kan centrere om dette evigt fascinerende emne.

Forlaget efterlyste noveller til antologien i april 2023. Fire måneder senere havde vi modtaget 52. Her sidder du med de femten udvalgte, og du vil måske blive overrasket over alsidigheden i fortællingerne. De giver hver især deres helt unikke bud på en forbindelse med det overordnede tema.

Forfatterne er lige så forskelligartede som deres historier. Den yngste forfatter er 19 år og den ældste 66. Enkelte er erfarne skribenter med flere udgivelser bag sig. Et par stykker debuterer på tryk med udgivelsen her.

Du vil møde dystre historier, der kredser omkring temaer som døden og sorg; men du vil også møde opløftende og positive bud på spirituelle oplevelser og indsigter, som peger i retning af mere, end hvad det blotte øje kan skue – og den fysiske hjerne forstå.

Gribende fortællinger med åndelige indsigter, erkendelser, spekulationer, filosoferen, råt nærvær, forunderlige øjeblikke, nærdødsoplevelser og håbefulde glimt af noget på “den anden side.” – Er der virkelig mere “mellem himmel og jord”? – Læs og bedøm selv. Det er tid til fordybelse.

Forfattere: Pia Gasberg, Eva Botofte, Charlot Roslev, Summer Ema, Martine Cardel Gertsen, Gabriel Alex, Charlotte Jarshøj, Laura Lund-Hansen, Kristoffer Foldager Jørgensen, Britta Klitgaard, Helle Christensen, A. Malmstrøm, Charlotte Haile, Maria Aagaard, Dina Kjøng Sjöblom.

Antologien udkommer 7.dec.2023 fra Forlaget Magnild (www.forlagetmagnild.dk)

Anmeldereksemplarer kan bestilles på mail: info@forlagetmagnild.dk

Relevant information

Forlagets hjemmeside
forlagetmagnild.dk


Billeder


Pressekontakt

Torben Husum
  +4530254684
  +4530254684

Firma

Magnild Publishing
Rødager alle 32A, st.th.
2610 Rødovre, Denmark

  +4530254684
  +4530254684

https://forlagetmagnild.dk/

Modtag nyheder fra Magnild Publishing på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire