Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-17   -   Pressemeddelelse

Hornbæks Guldpiger følger superliga-spillerne ind i den største kamp i FC Helsingørs historie



Hornbæk Idrætsforenings Fodboldpiger Årgang 2007-2008 slår et slag for pigefodbolden, når de på søndag følger spillerne fra FC Helsingør og FC København ind på banen i den største kamp i FC Helsingørs historie.

Der vil ikke kun være drenge på banen på Helsingør Stadion. I alt 22 fodboldpiger, primært fra årgang 2007-2008 fra Hornbæk vil følge spillerne fra de to superligahold FC Helsingør og FC København ind på det udsolgte stadion og minde publikum om, at fodbold i dag i høj grad også er en pigesport.

De talentfulde piger går i Hornbæk under navnet Guldpigerne. De har gennem årene vundet mange turneringer og blev før sommerferien kåret som vinder af DGIs 5- og 8-mands-turnering for deres årgang i Nordsjælland. Deres træner er Jesper Bækgaard.

Pige- og kvindefodbolden står stærkt i Danmark efter det danske kvindelandhold i sommer vandt EM-sølv. Og der er god grund til at få flere piger til at spille fodbold.

For nylig konkluderede en rapport fra UEFA, at piger, der spiller fodbold har mere selvtillid end piger, der ikke gør. Rapporten er lavet af forskere fra University of Birmingham og den inkluderer piger fra seks lande herunder Danmark.

4.128 piger over 13 har svaret i undersøgelsen, og 80 procent af de piger, der spiller fodbold, viste mere selvsikker adfærd end den gennemsnitlige pige. Dermed lægger fodbold sig også over andre sportsgrene, hvor 'kun' 74 procent af pigerne udviste mere selvsikker adfærd.
Samtidig svarede 58 procent af pigerne, at de har overvundet et dyk i deres selvtillid ved at spille fodbold, mens tallet for de resterende sportsgreneer 51.

- Vores piger passer fint ind i det billede. Jeg kan se, at fodbolden højner pigernes trivsel. Det er rart at få det dokumenteret. Som far til en af pigerne, kan jeg også i hverdagen fornemme, at det fællesskab, der bliver skabt i en fodboldklub og på et fodboldhold, er med til at give pigerne selvtillid, siger ungdomsformand i Hornbæk Idrætsforening, Jørn Weirsøe. Han roser samtidig alle de frivillige trænere og ledere i klubberne, som sørger for, at pigernes møde med breddefodbolden foregår på en god og anerkendende måde.

Lige nu er det, der fylder mest hos Guldpigerne at få lov til at løbe på banen på et fyldt stadion. Og selv om de kun får få minutter, har de aftalt at nyde hvert sekund, før de løber ud igen for at følge kampen fra tilskuerpladserne - og heppe på Helsingørs fodboldhelte.

Piger, der gerne vil spille fodbold i Hornbæk IF, er velkomne til at kontakte ungdomsformand Jørn Weirsøe på mail ungdom@hornbaekif-fodbold.dk eller mobil 51 29 68 47.

"Vi mangler to dedikerede målmænd på Guldpigernes hold, altså årgang 2007-2008. Hvis vi får det, vil holdet blive endnu stærkere. Så hvis der er nogen deruden, der brænder for at blive målmand, glæder jeg mig til at høre fra jer," siger ungdomsformanden.

Relevant information

Hornbæk Idrætsforening
http://www.hornbaekif.dk


Billeder


Pressekontakt

Jørn Weirsøe
Ungdomsformand, Hornbæk Idrætsforening
  51 29 68 47

Firma

Hornbæk Idrætsforening
Carl Bødker Nielsens Vej 3
3100 Hornbæk, Danmark


http://www.hornbaekif.dk

Modtag nyheder fra Hornbæk Idrætsforening på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire