Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/05-17   -   Pressemeddelelse

Sov på vand og få ro i sjælen



Ny generation af vandsenge med opdelte madrasser og lavere energiforbrug styrker velværet i en travl hverdag

Nu er vandsengen videreudviklet og opgraderet, så dens støtte og komfort passer endnu bedre til en moderne livsstil. I en travl hverdag er en god og rolig nattesøvn vigtigere end nogensinde for at undgå stressrelaterede sygdomme.

De sunde egenskaber ved at sove på vand er blevet styrket i takt med, at nye typer af vandmadrasser har set dagens lys: De opdelte 'dual'-madrasser har fået deres store gennembrud, fordi de udligner forskellen i kropsvægt mellem to personer og samtidig gør det muligt at vælge hver sin temperatur. Desuden er komforten øget ved, at der nu er op til 8 dæmpningsgrader.

Fans bliver overraskede
- Kender man til de vandsenge, der var populære i 80'erne og 90'erne, vil man få sig en stor overraskelse, fortæller Alexander Brunsø fra den danske producent Akva Waterbeds. - I dag er alt fornyet og opgraderet, det gælder også designet, som er blevet lettere og matcher den skandinaviske boligstils rene linjer.

- Sengenes energiforbrug er markant lavere, ligesom man med ny teknologi har minimeret risikoen for lækager. Det får 'gamle' fans af vandsenge til at vende tilbage, og samtidig ser vi mange nye købere, der har hørt om fordelene ved at sove på vand.

Søvnkvalitet og mentalt velvære
De positive effekter af vandsenge er veldokumenterede. Det virker beroligende at sove på vand, og det kan hjælpe med at løse ét af tidens største problemer: At stadig flere mennesker rammes af stress-relaterede livsstilsygdomme, fordi de sover for lidt eller for dårligt til at restituere ordentligt, inden arbejdet kalder næste dag.

Derfor er der brug for, at man investerer mere i sin søvn. Vandmadrassen understøtter hele kroppen - ikke mindst ryg og lænd - på en måde, der giver større søvnkvalitet. Det gør samtidig en forskel for det mentale velvære i en tid, hvor mange føler sig udbrændte. En bedre søvn giver overskud.

Bedre dæmpning
Den nye generation af vandsenge har 8 dæmpningsgrader, hvor der før var 3 eller 4. Tidligere kunne dæmpningen forsvinde i løbet af nogle år. Det er løst nu, og i dag vælger de fleste en stærkt dæmpet madras, så man både oplever vandets trykaflastende egenskaber og har en seng, som er mindre 'levende'.

Billeder


Pressekontakt

Alexander Brunsø
  40 45 89 99

Firma

Akva Waterbeds A/S
Boeletvej 25
8680 Ry, Danmark


www.akva.com

Modtag nyheder fra Akva Waterbeds A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire