Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/10-17   -   Pressemeddelelse

Første måling af borgertilfredshed i alle danske kommuner



For første gang er alle 98 danske kommuner blevet rangeret i forhold til borgernes tilfredshed. Listen der indgår i rådgivningsvirksomheden Exometrics nye rapport ”Markedsindsigt i de danske kommuners udvikling” rummer flere overraskelser i både top og bund.

For første gang er alle 98 danske kommuner blevet rangeret i forhold til borgernes tilfredshed. Københavns Kommune, der ellers topper mange internationale lister i forskellige sammenhænge, kommer her ind på en overraskende 30. plads, mens kommuner som Frederiksberg, Dragør og Gentofte rundt om København, løber med de bedste placeringer. Solrød, Halsnæs og Lejre har også fundet vej til Top 10 i borgertilfredshed. De højest placerede jyske byer er Holstebro og Aarhus på henholdsvis 12. og 13. pladsen. På 15. pladsen kommer Nyborg sig ind som den kommune på Fyn med mest tilfredse borgere.

På trods af det seneste års ”Lolland-Falster Lovestorm”, som er et samarbejde om projekter, initiativer og events i regi af foreningen Sammen om Lolland-Falster, er Lolland Kommune placeret som nummer 98 ud af 98. Borgernes tilfredshed med at bo i Guldborgsund Kommune er noget større med en placering som nummer 74. Større provinskommuner som Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Egedal, Slagelse, Holbæk og Sorø er at finde blandt de ti kommuner med laveste tilfredshed blandt borgerne. Rangordningen efter den samlede værdi af borgernes bedømmelse på syv områder må give anledning til eftertanke hos kommunale beslutningstagere og politikere, som i øvrigt efter det forestående kommunalvalg står over for en ny valgperiode.

Tilfredshedsundersøgelsen indgår som en del af rapporten ”Markedsindsigt i de danske kommuners udvikling”, der er udarbejdet af Exometric. Rapporten leverer også en omfattende analyse af de demografiske og markedsmæssig forandringer i det fremtidige bosætningsmønster i Danmark Den kan downloades gratis på Exometrics hjemmeside.

Exometric, www.exometric.com, er en rådgivervirksomhed specialiseret i uafhængige analyser og potentialevurderinger til ejendomsbranchen og kommuner. Analyserne og vurderingerne giver unik indsigt i forbrugere/borgere og virksomheders intentioner om fremtidige handlinger, og dokumenterer den historiske udvikling.

Tilfredshedsundersøgelsen bygger på interviews med over 5000 danskere. Exometric har i forbindelse med rangeringen blandt andet målt borgernes tilfredshed med deres bopælskommune på syv parametre, der spiller afgørende ind i hverdagen. De syv parametre er;

• Tilfredsheden med at bo i kommunen generelt
• Tilfredshed med indkøbsmuligheder
• Tilfredshed med transportforhold
• Tilfredshed med kulturudbud
• Tilfredshed med institutioner og skoler
• Tilfredshed med sportsfaciliteter
• Tilfredshed med udbuddet af boliger

Hvert område er bedømt på skalaen 1-5, og de enkelte kommuner er sorteret efter den samlede værdi af bedømmelsen på de syv områder.

”Det er meget interessant at se, at både Frederiksberg og Halsnæs ligger meget tæt i toppen af listen, mens København er placeret på 30. pladsen. Det vil sige, at det ikke kun er kommunens størrelse, ressourcer og urbaniseringsgrad, der skaber tilfredshed hos borgerne i sig selv. Beslutningstagerne og politikerne bør derfor kender borgernes tilfredshedsgrad og hvad der påvirker den. Det er hovedpointen!”, siger Henrik Sørensen, analyse- og udviklingsdirektør og partner i Exometric.

Henrik Sørensen forventer, at mange kommuner nok vil føle, at de ikke er placeret på listen, der hvor de selv føler, de hører til.

”Mit budskab til dem er, at tallene og placeringen skal ses som et værktøj, der afdækker, hvor der kan satses og investeres for at øge tilfredsheden blandt borgerne. Når vi ser på Københavns lave placering, bliver vi overraskede, for ”København har jo det hele”, men især det manglende udbud af boliger trækker tilsyneladende ned. Et godt råd til landets kommunalpolitikere og beslutningstagere er derfor, at øge forståelsen af, hvad borgerne ser, som ”det gode liv”, og inddrage denne viden i byplanlægningen, som traditionelt i høj grad er baseret på holdninger og drømme. Dybe indsigter i borgernes liv og levned synes at være centrale!”, siger Henrik Sørensen.

Kommunerapporten giver foruden rangeringen af tilfredshed en bredere markedsindsigt i de danske kommuners udvikling og klargøre, hvem der står til at blive vindere og tabere i kampen om borgerne, hvis udviklingen fortsætter uændret.

PRAKTISK INFORMATION:

Rapporten kan gratis downloades på Exometrics hjemmeside: www.exometric.com

Rapporten ”Markedsindsigt i de danske kommuners udvikling” stilles frit til rådighed for pressen.

Henrik Sørensen, analyse- og udviklingsdirektør og partner i Exometrics, står til rådighed for uddybende kommentarer og interview omkring rapporten, tilfredshedsundersøgelsen og baggrunden for tallene samt kommer også gerne med kommentarer til den enkelte kommunes placering.

Relevant information

Download "Markedsindsigt i de danske kommuners udvikling"
http://exometric.com/1981-2/


Pressekontakt


Firma

Exometric
Ellebjergvej 52, 3. sal
2450 København SV, Danmark

  +45 - 29 38 74 80

http://www.exometric.com

Modtag nyheder fra Exometric på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire