Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/04-17   -   Pressemeddelelse

Caps Harley-Davidson Aarhus vinder Bar & Shield prisen for Danmark og Sverige



Harley-Davidson har sin egen Oscaruddeling, når den prestigefyldte Bar & Shield pris hvert år uddeles til de forhandlere, der har klaret sig særligt godt. For Danmark og Sverige blev det Caps Harley-Davidson Aarhus, der løb med prisen.

Harley-Davidson bedømmer hvert år H-D forhandlerne på salg, resultater, kundetilfredshed og medarbejdernes viden om modeller og tilbehør, og de bedste forhandlere målt på de parametre tildeles Bar & Shield prisen, en slags Oscar i Harley-Davidson regi. Caps Harley-Davidson Aarhus vandt den flotte pris for Danmark og Sverige.

"Vi er meget stolte over at blive tildelt prisen. Der har været vildt travlt i butikken og på værkstedet over en lang periode, og så er det ekstra dejligt at få sådan en belønning," fortæller Alf Vatne, indehaver hos Cap's Harley-Davidson Aarhus. "Samtidig viser det, at selv om der er meget travlt, så holder vi et højt niveau hele vejen rundt. En kæmpe stor tak til alle medarbejdere, og også en stor tak til alle vores loyale kunder og samarbejdspartnere."

Andreas Andersson, Network Manager for Harley-Davidson i Danmark og Sverige: "Bar & Shield prisen er et klart bevis på, at forhandleren og teamet har gjort en ekstraordinær indsats med høj kvalitet og service, at man har stor fokus på at holde alle medarbejderes viden up-to-date samt har en indsigt og forståelse for vores brand og kundernes behov og ønsker."

"Vi gør os hver dag stor umage med at give vores kunder en god service og en god oplevelse, og vi måler på det gennem H-D's kundeoplevelses-barometer CXI. Det giver os mulighed for at tage action med det samme, hvis vi får feedback fra kunderne, som vi skal reagere på. Samtidig følger vores medarbejdere H-D's uddannelsesprogram på H-D University i England, så vi sikrer, at alle hele tiden er opdaterede med nyeste viden. På værkstedet har vi mekanikere, der er "Master of Technology", som er det højeste uddannelsesniveau, du kan opnå i Harley-Davidson" fortæller Alf Vatne, CAP's Harley-Davidson Aarhus.

Som en ekstra fjer i hatten modtager Caps Harley-Davidson Aarhus prisen i et jubilæumsår. Det er 20 år siden, at Caps startede forretningen i Risskov, og nogen bedre jubilæumsgave kunne Caps Harley-Davidson vel næppe få. Det bliver en stor 2017 sæson.

Relevant information

Besøg Caps Harley-Davidsons hjemmeside
www.caps-mc.dk


Billeder


Pressekontakt

Kim Aschenberg
  7070 2340
  4082 9778

Firma

Harley-Davidson Danmark
Byleddet 16
8220 Brabrand, Danmark

  7070 2340
  4082 9778

www.harley-davidson.dk

Modtag nyheder fra Harley-Davidson Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire