Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/06-17   -   Pressemeddelelse

Ung is-iværksætter finder sine rødder på Fyn



Når den unge iværksætter Buster Kramer i denne uge kommer til Fyn for at dele gratis smagsprøver ud af sin nye gourmet-is, Kramer's Is, vender han også tilbage til rødderne. Hans tipoldefar var nemlig mejerist Boje Bojsen fra Kerteminde Mejeri, som var berømt for sin flødeis.

Mejerist Boje Bojsen, som i årene omkring 1920-1950 ejede Kerteminde Mejeri og var kendt for Kerteminde Flødeis, ville have været pavestolt, hvis han vidste, at hans tipoldebarn er gået i hans fodspor og er ved at revolutionere danskernes forståelse af at nyde en lækker is.

Barnebarnet hedder Buster Kramer, og han står bag den nye Kramer's Is, som blev lanceret i april. Det særlige ved Kramer's Is er, at den er Danmarks første protein-is med gourmetsmag - det vil sige, at der er flere proteiner, færre kalorier og mindre sukker. Isens sammensætning gør, at den for eksempel er velegnet til at spise efter træning eller som et lækkert mellemmåltid for kalorieansvarlige danskere.

Buster Kramer, der studerer i Aarhus, skal da også en tur forbi Kerteminde for at komme tilbage til rødderne og se, hvor hans tipoldefar startede med at lave is for snart 100 år siden.

Produktionen af Kramer's Is foregår næsten som i gamle dage, det er opskriften som Buster Kramer har udviklet, som er helt nytænkende. Kramers Is produceres på traditionel vis på det prisvindende Aabybro Mejeri i Nordjylland. Den gode, cremede smag fremkommer, fordi den laves på en italiensk isbase fra Livigno i det nordlige Italien, hvor den friske luft i bjergene giver køerne de bedste vilkår.

Den nye is er allerede blevet taget godt imod af danskerne og sælger hver uge tusindvis af liter over hele landet. I den kommende uge kan fynboerne få lov at smage isen og møde Boje Bojsens tipoldebarn Buster Kramer og hans kompagnoner Mikkel Ole Egmont Glarbo go Frederik Søgaard Poulsen følgende steder:

Onsdag 15. juni kl. 15-19:
· Kvickly Skibhusvej 70A, Odense C
· Kvickly Dalum, Dalumvej 46, Odense SV
· Superbrugsen Næsby, Karlavej 1, Odense N

Torsdag 16. juni kl. 15-19:
· Superbrugsen Vestergade 76, Odense C,
· Superbrugsen Rødegårdsvej 84-90, Odense C
· SuperBrugsen, Albanigade 42, 5000 Odense C

Lørdag 17. juni kl. 10-18
Ultimate Strong Man World Class Champion Series, Odense Idrætspark, Højstrupvej 5, Odense

Det er ikke tilfældigt, at Kramer's Is er blevet inviteret til at komme og dele smagsprøver ud, når nogle af verdens stærkeste mænd den lørdag den 17. juni mødes for at kæmpe om finaleplads til Ultimate Strongman World Championship i Odense Idrætspark. Sportsfolk er nemlig vilde med Kramer's Is, fordi det er en lækker snack, der opfylder kroppens behov, efter træning.

Mon ikke Kertemindes gamle mejerist Boje Bojsen sidder og glæder sig i himlen over Fyn.

Fakta:
Kramers is er lavet på letmælk, som udgør cirka en 1/3 af proteinindholdet i den færdige is, resten stammer fra tilsat valleprotein i høj kvalitet. Isen indeholder 35 procent mindre sukker end traditionel is. Dette kan blandt andet lade sig gøre, fordi noget af sukkeret er udskiftet med druesukker. Ved hjælp af traditionel italiensk fremstillingsmetode får isen en dejlig og cremet konsistens og stor smag fra de rene råvare, der udgør de fire smagsvarianter - jordbær, lakrids, hasselnød og chokolade.

INSPIRATION:

Selv om Kramer's Is kan spises lige fra bøtten, kan man også vælge at servere den enkelt og elegant som en dessert man kan nyde med god samvittighed - 1, 2 eller 3 kugler:

- En kugle Kramer's Is Chocolate med revet chokolade og friske jordbær skåret is i skiver.

- En kugle Kramer's Is Strawberry garneret med revet citronskal (økologisk) og enkelte flager af Maldon Salt.

- En kugle Kramer's Is Licorice garneret med friske blade af esdragon.


SAMMENLIGNING MED KENDTE BRANDS

Kramers vs. Ben & Jerry's Cookie Dough (pr. 100 gram):

Kalorier:
Kramer's Is Chokolade: 162 kalorier
Ben & Jerrys: 230 kalorier

Protein:
Kramer's Is Chokolade: 10 gram
Ben & Jerrys Ben & Jerry's Cookie Dough: 3,5 gram

Fedt:
Kramer's Is Chokolade: 4,7 gram
Ben & Jerrys Ben & Jerry's Cookie Dough: 13 gram

Kulhydrater:
Kramer's Is Chokolade: 20 gram
Ben & Jerrys Ben & Jerry's Cookie Dough: 26 gram


Kramer's Is Chokolade vs. Hansens Flødeis Nougat (pr. 100 gram):

Kalorier:
Kramer's Is Chokolade: 162 kalorier
Hansens Flødeis Nougat: 222 kalorier

Protein:
Kramer's Is Chokolade: 10 gram
Hansens Flødeis Nougat: 4,6 gram

Fedt:
Kramer's Is Chokolade: 4,7 gram
Hansens Flødeis Nougat: 12,7 gram

Kulhydrater:
Kramer's Is Chokolade: 20 gram
Hansens Flødeis Nougat: 24,4 gram


Kramer's Is Chokolade vs. Easis Choko & Karamel (sukkerfri is)(pr. 100 gram):

Kalorier:
Kramer's Is Chokolade: 162 kalorier
Easis Choko & Karamel: 110 kalorier

Protein:
Kramer's Is Chokolade: 10 gram
Easis Choko & Karamel: 2,5 gram

Fedt:
Kramer's Is Chokolade: 4,7 gram
Easis Choko & Karamel: 5 gram

Kulhydrater:
Kramer's Is Chokolade: 20 gram
Easis Choko & Karamel: 17 gram


PRAKTISK:

For interview eller uddybende kommentarer kontakt Buster Kramer, Kramers Is, på mobil 81 74 73 53 eller mail bkb@kramers-is.dk



Relevant information

Kramers Is hjemmeside
http://kramers-is.dk/

Kramers Is Facebook-side:
https://www.facebook.com/Kramersproteinis/?fref=ts


Billeder


Pressekontakt

Buster Kramer Bojsen
Co-founder
  + 45 - 81 74 73 53
Lotte Lund
Kommunikationsansvarlig
  +45 - 49 70 33 36
  +45 - 24 24 49 43

Firma

Kramers Is ApS
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C, Danmark

  30 26 52 87

www.kramers-is.dk

Modtag nyheder fra Kramers Is ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire