07-09-17

Musik i børnehøjde


Jooki er en helt ny type digital jukeboks for børn, hvor børnene selv styrer musikken ved hjælp af små, fysiske legetøjsfigurer. Legetøjet får liv, og musikglæde kombineres med leg.
Familiens lille DJ
Den grønne krokodille spiller disco, den grå ridder spiller pop, den blå hval spiller alle MGP-sangene, og med det hvide spøgelse går Sigurd Barrett straks i gang med at fortælle spændende historier. Hver figur indeholder sin egen unikke playliste – som du styrer og sætter op direkte fra din PC eller smartphone.

Jooki er en Bluetooth-enhed, hvor indholdet er lagret i ’boksen’, og ved hjælp af små, søde figurer vælger barnet selv, hvilken musik eller historie, der skal danses eller lyttes til. Figurerne minder om actionfigurerne fra Skylanders og Disney Infinity. De fungerer også på samme måde.

Jooki kan, via WIFI opkobling, streame indholdet fra skyen eller spille fra dens eget mikro-SD kort. Det eneste barnet skal koncentrere sig om - og vil elske - er at sætte figurerne på toppen af højttaleren. Så går Jooki straks i gang med at spille playlisten eller historierne fra den pågældende figur.

Forældrekontrol
Det er dog stadig dig som forældre, der har fat i den lange ende. Med Jookis app kan du frit sammensætte indholdet på figurerne, ligesom du kan definere en række indstillinger, som fx det maksimale lydniveau samt tidspunkt på dagen, hvor Jooki ikke skal kunne spille (fx efter sengetid).

Når børnene er puttet, kan du selv låne Jooki og streame dine yndlingsnumre direkte fra iTunes, Spotify eller anden musiktjeneste. Lydkvaliteten er sat i højsædet, og du får i Jooki en fuldblodshøjttaler, som opfylder både børn og voksnes krav og forventninger til god lyd.

Slut med at dele din mobil
Som småbørnsforældre nikker du sikkert genkendende til de daglige situationer, hvor barnet plager om at låne din telefon for så at sidde for sig selv og spille eller høre musik. Nu behøver du ikke længere dele din telefon. Og søskende behøver heller ikke slås om den. Med Jooki får børnene musik og leg i ét. Sanserne stimuleres og kombineres – ved at lytte, lege, se og føle.

Jooki er nutidens ultimative jukeboks og smarte højttaler til børn – og også lidt voksne.

Jooki har allerede modtaget mange priser, blandt dem ”Best In Family Tech” på CES 2017 og ”IHS Markit Innovation Award” på IFA Berlin 2017.

Jooki koster vejledende DKK 1599,- og forventes i butikkerne medio oktober 2017.
For mere information: kontakt Witt.



600 x 400 pixel    0,05 mb


630 x 420 pixel    0,04 mb


1024 x 683 pixel    0,19 mb


672 x 372 pixel    0,06 mb


1000 x 667 pixel    0,21 mb


1200 x 693 pixel    0,18 mb


2500 x 1667 pixel    1,67 mb

Kategorier