Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/06-16   -   Pressemeddelelse

Urban Trail-byløbet kommer til Helsingør

Om præcis en måned, d. 21. august 2016, kan man opleve Helsingør på en helt ny måde, når DAC Urban Trail inviterer til et løb gennem nogle af byens smukkeste bygninger. Turen går blandt andet igennem rådhuset, Marienlyst Hotel, Konventum og Søfartsmuseet.

DAC Urban Trail er et 10 km motionsløb med det særlige kendetegn, at løbet foregår helt inde i maven af nogle af Danmarks og Helsingørs mest ikoniske bygningsværker. Både muskler, øjne, næse og ører skal aktiveres på en helt unik tur igennem byens skjulte skatte og arkitektoniske perler. Ruten er på 10 kilometer, og her gælder det ikke om at komme hurtigst i mål. DAC Urban Trail en aktiv måde at opleve arkitektur, byliv og kultur i fællesskab med andre, og hvis man synes 10 km lyder som en lang tur, er der intet til hinder for at gøre ophold eller gå undervejs. Løberne kan glæde sig til at komme igennem imponerende bygninger og museer, gemte baggårde, rekreative områder, trapper, passager, byens haver og parker. Undervejs på ruten vil der være små musikalske indslag og andre oplevelser. Sidst, men ikke mindst indgår der et måltid mad, når løberne er kommet i mål, og på eventpladsen vil der være rig mulighed for hygge og samvær. Helsingør 21. august: To run or not to run... I Helsingør vil deltagerne mærke historiens vingesus på Hamlet's Kronborg, Marienlyst Slot og Helsingør Rådhus. Museet for Søfart (tegnet af BIG Architects) byder på prisbelønnet ny arkitektur og Kulturværftet på en blanding af nyt og gammelt i det tidligere skibsværft. Samtidig kan løberne nyde nærheden til Øresund, når ruten snor sig langs med havnepromenaden. Vejen lægges også forbi - og igennem - Konventum, lidt uden for byen, som byder på klassisk dansk arkitektur og design fra guldalderen i 50'erne. Bonusinfo: Oprindelig skulle Jørn Utzon have tegnet Konventum-bygningen, men han fik pludselig travlt med at tegne operahus i Sydney, så i stedet blev det tegnet af tre arkitekter i fællesskab. Arrangørerne vil i den kommende tid offentliggøre mange flere lokationer, der kan opleves og løbes igennem. DAC Urban Trail er arrangeret af Dansk Arkitektur Center, Københavns Kulturkvarter og Golazo Nordic. Læs mere om DAC Urban Trail her: http://dac1.dk/UrbanTrailDK For pressebilleder: https://drive.google.com/open?id=0BzII8pp4NITbT1IyeV9FbGlLUGM Datoer 8. juni: Billetsalget starter 21. august kl. 10:00-13:00: DAC Urban Trail - Helsingør 25. september kl. 09:00-12:00: Copenhagen Cultural District Urban Trail - København 21. oktober kl. 17:00-20:00: DAC Urban Trail - Roskilde Hvad koster billetten? Billetsalget til samtlige løb starter den 8. juni og blev sat i gang med en early bird kampagne i juni måned. Billetpris: 299 kr. Partout-billetpris til alle tre Urban Trails: 599 kr. Ungdomsbillet til og med 16 år: 199 kr. Om arrangørerne: Golazo Nordic Golazo Nordic er del af en af Europas største arrangører af sportevents, belgiske Golazo Group. Urban Trail er en af gruppens event-serier, der foregår i flere større europæiske byer. Dansk Arkitektur Center Dansk Arkitektur Center (DAC) er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling. www.dac.dk For yderligere info og uddybende kommentarer kontakt venligst: Projektleder, Kristina Neel Mobil +45 2365 4045 E-mail knj@dac.dk Nordic Race Director Christian Thomsen Mobil +45 2086 1380 E-mail christian.thomsen@golazo.com

Relevant information

Urban Trail Facebook
https://www.facebook.com/urbantrailseriesdenmark/


Billeder


Pressekontakt

Christian Thomsen
Talsmand
  20861380
  20861380

Firma

Golazo Nordic
Borgergade 6
1300 Kbh K, Danmark

  31 15 40 37


Modtag nyheder fra Urban Trail på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire