Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/09-16   -   Pressemeddelelse

Dansk ferieboligportal stormer frem: Omsætningen tredoblet på et år

Der er fuld fart på forretningen for Campaya.dk, der på kort tid er blevet en af Danmarks største sommerhussøgemaskiner. Omsætningen for 2016 overstiger allerede nu sidste års resultat.

Campaya.dk har med sine mere end 100.000 ferieboliger på mindre end tre år etableret sig som en af landets største sommerhusudlejere. Internetportalen gør det muligt at søge blandt størstedelen af sommerhusene på det danske marked på tværs af sommerhusudlejningsbureauer og et stort antal private udlejere, og forbrugerne har for alvor taget konceptet til sig i 2016. Campaya.dk har i årets første seks måneder registreret en stigning i omsætningen på 300 procent. Det betyder, at omsætningen for 2016 allerede nu overstiger sidste års omsætning.

- Første halvår af 2016 er gået over al forventning. Vi har kunnet noteret mere end dobbelt så mange sommerhusbookinger som i samme periode sidste år, hvilket har medført en tredobling af vores omsætning. Det betyder også, at vi allerede på nuværende tidspunkt har overgået sidste års omsætning og kan registrere en lejeomsætning for et større tocifret millionbeløb, forklarer direktør for Campaya.dk, Claus Pedersen, der regner med, at udviklingen fortsætter året ud.

Virksomheden udvider kraftigt på medarbejderfronten - også internationalt
Den eksplosive vækst betyder, at det har været nødvendigt for Campaya.dk at udvide på en række områder. Virksomhedens kundeservice er blevet udvidet med fire fastansatte medarbejdere, ligesom der er oprettet to nye stillinger i marketing- og kommunikationsafdelingen.

- Vores ambition er helt entydigt at understøtte, at den nuværende udvikling fortsætter. Og da kernen i vores forretning er kunderne, har vi valgt at investere kraftigt i vores kundeservice, så vi også fremover kan tilbyde kunderne den assistance, de efterspørger. Herudover har vi ansat en marketingmedarbejder og en kommunikationsmedarbejder, som begge arbejder med at øge synligheden omkring vores koncept, lyder det fra Claus Pedersen.

Campaya.dk har indtil nu haft størst fokus på at få et solidt tag i det danske marked, men ambitionen er med tiden at etablere sig som en af de mest opsøgte udbydere af ferieboliger i verden. For at understøtte det har internetportalen etableret et kundeservicekontor i Malaga og ansat en række udenlandske freelancere, der hjælper virksomheden med at brande sig internationalt.

Campaya.dk findes i dag på ti forskellige sprog, og virksomheden oplever en støt stigende efterspørgsel fra udenlandske kunder.

Campaya.dk gør det muligt at søge og booke et sommerhus på tværs af de største ferieboligudlejningsbureauer og et stort antal private udlejere. Internetportalen har mere end 100.000 sommerhuse og ferieboliger i hele verden, hvoraf mere end 25.000 ligger i Danmark.

Pressekontakt

Jesper Kamp Kruse
  28290535

Firma

Campaya.dk
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens, Danmark

  28290535

https://www.campaya.dk/

Modtag nyheder fra Campaya.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire