Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/02-16   -   Pressemeddelelse

Omada udpeger tidligere Microsoft topchef Peter Colsted som ny bestyrelsesformand

Omada annoncerer udnævnelsen af Peter Colsted som ny bestyrelsesformand - en position han overtager efter næstformand Niels Molzen, som har varetaget rollen som formand i en overgangsperiode.

Peter Colsted har mange års international erfaring og har gennem sin karriere opnået betydelige resultater inden for salg af forretningssoftware. Han kommer fra en stilling som CEO i sikkerhedsfirmaet Secunia, som for nyligt er blevet opkøbt af Flexera Software. Før han tiltrådte i stillingen som CEO, arbejdede Peter Colsted gennem en årrække dels som Senior Director hos Microsoft Corporation i USA, dels som Senior Director for Microsoft EMEA Incubation og som medlem af Microsoft's EMEA Enterprise Senior Management Team. International salgserfaring bringer han også fra sin tid hos Dell Corporation som GM & Director for Dell Solutions i Nordeuropa.

"Omadas forretningsområder inden for IT-sikkerhedsløsninger og SAP-konsulentydelser oplever i øjeblikket en kraftig vækst, og vi er midt i en international ekspansion, med en stor tilgang af nye kunder og partnere", siger Morten Boel Sigurdsson, administrerende direktør i Omada. "Som vækstvirksomhed, er det afgørende for vores succesfulde ekspansion - og af stor betydning for vores kunder og partnere - at vi eksekverer de rigtige strategier. Vi ser derfor meget frem til at arbejde sammen med Peter Colsted og at kunne drage fordel af hans store erfaring omkring at ekspandere en IT-virksomhed bl.a. via internationale partnernetværk", fortsætter Morten Boel Sigurdsson.

"Omada har opnået fremragende resultater og oplever en markant vækst, både internationalt inden for IT-sikkerhedssoftware og brugeradministrationsløsninger, men også i betydelig grad på SAP-konsulentområdet. Virksomhedens innovative løsninger og konsulentydelser giver dem en stærk position på markedet, og jeg ser frem til at bidrage til Omadas succes", siger Peter Colsted.

Om Omada
Den danskejede IT virksomhed Omada har hovedkontor på Østerbro i København og har afdelinger i Tyskland og USA, med 27 forskellige nationaliteter ansat.

Omada leverer IT-sikkerhedsløsninger, SAP-konsulentydelser og rådgivning, og har gennem de sidste 15 år positioneret sig som en stærk international spiller på markedet for løsninger til identitetsstyring og datasikkerhed (Identity Management og Access Governance) kombineret med en unik ekspertise inden for teknologiplatformene Microsoft og SAP.

Et af Omadas kerneområder er at hjælpe virksomheder med at få styr på IT-sikkerheden, ved at sikre at kun de rette personer kan tilgå virksomheders kritiske data, og samtidig opnå administrative besparelser gennem effektivisering af processer.

Omadas innovative løsninger sikrer at kunderne effektivt kan styre, hvem der har adgang til deres data. Løsningerne gør det muligt at indfri den interne og eksterne revisionens krav til IT- sikkerhed, samt at kunderne kan minimere risikoen for datatyveri, misbrug af data, bedrageri, og deraf følgende sagsanlæg og tab af omdømme.

Gennem de seneste år har virksomheden modtaget en række internationale priser og opmærksomhed for sine innovative løsninger og forretningspotentiale fra blandt andre Microsoft, Red Heering og Gartner.

Pressekontakt

Morten Boel Sigurdsson
adm. dir.
  +45 27 11 54 20

Firma

Omada A/S
Østerbrogade 135
2100 København Ø, Danmark

  26209908
  26209908

www.omada.net

Modtag nyheder fra Omada A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire