Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/03-17   -   Pressemeddelelse

Hvem skal have året Werther-pris?

Selvmord bør omtales med varsomhed i pressen. For alene omtale af selvmord kan føre til flere selvmord. For at skærpe opmærksomheden på denne uheldige sammenhæng er der indstiftet en særlig pris, Werther-prisen.

Prisen uddeles hvert år til en mediearbejder, der gennem sit virke har belyst selvmordsproblematikken på en etisk og oplysende måde over for offentligheden.

Kom med din kandidat
Nu er der mulighed for at indstille til Werther-prisen 2017. Hvis man ønsker at indstille en kandidat, skal man opfylde følgende betingelser:

- Enhver kan indstille en kandidat til prisen
- Indstillinger skal sendes skriftligt til Center for Selvmordsforskning.
- Der skal være tale om en motiveret indstilling på maks. 1 A4 ark vedlagt eksempler på eller henvisning til kandidatens arbejde
- Kandidaten skal selv kunne acceptere indstillingen

Sidste frist for indstilling af kandidater er mandag d. 19. juni 2017, kl. 12.00. Formålet med prisen og dermed også retningslinjerne for tildeling af prisen ligger i forlængelse af WHO's anbefalinger, som kan ses på www.selvmordsforskning.dk under menupunktet Presserum.

Prisen er på kr. 10.000, og den uddeles på Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse, World Suicide Prevention Day - nærmere information følger.

Inspiration fra Belgien
Ideen til en mediepris for at forebygge selvmord stammer fra Belgien, hvor man indstiftede en lignende pris i 2003. Werther-prisen blev første gang uddelt i Danmark i 2005.

De foregående prismodtagere er
2016: Jorit Tellervo, sygeplejerske, for bogen Sorg - når ægtefællen dør.
2015: Sine Skott Andersen, journalist for TV-serien De tabte ældre på TV2 Fyn
2014: Dan Philipsen, sportsjournalist, Jyllands-Posten for artikelserien om Thomas Augustinussens oplevelse af faderens selvmord
2013: Lotte Andersen, instruktør af dokumentaren Den sidste udvej -beretninger om overlevelse
2012: Poul Emil Nørlund, vært og tilrettelægger af DR P3's ungdomsprogram TVÆRS
2011: Psykolog Birgitte Andersen og fotograf Torben Åndahl
2009: Bente Hjorth Madsen, psykolog, Center for Selvmordsforebyggelse - Risskov
2008: Cecilie Elmose Warnich og Cecilia Sejer, DR
2007: journalist Tommy Byrne, Fyens Stiftstidende
2006: redaktør, Thorkild Nyholm, DR
2005: journalist Inger Anneberg, freelance

Werther-prisen har fået sit navn efter Goethes roman fra 1774, "Den unge Werthers lidelser". Da bogen udkom, medførte den en regulær bølge af selvmord i såvel Tyskland som det øvrige Europa.

Bag initiativet i Danmark står en arbejdsgruppe bestående af Merete Nordentoft, Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsadfærd, Annemarie Knigge, repræsentant for Landsforeningen for efterladte efter selvmord, Karen Hedegaard, Dansk Journalistforbund og Trine Banke d'Andrade, Center for Selvmordsforskning.

Pressekontakt

Trine Banke d'Andrade
Dokumentarist
  +45 63 11 21 86

Firma

Center for Selvmordsforskning
Bangs Boder 28-30, st.th.
5000 Odense C, Danmark

  24807175

www.selvmordsforskning.dk

Modtag nyheder fra Center for Selvmordsforskning på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire