Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/08-15   -   Pressemeddelelse

Nordkraft i Aalborg forbedret efter brugerundersøgelse

Ny hjemmeside gør besøget lettere

"Over 1 million besøger årligt i Nordkraft og vi gør hvad vi kan, for at alle får en god oplevelse - hvad enten du skal til fødevaremarked i Kedelhallen, i Biffen eller til en reception i DGI-husets lokaler. Derfor lavede vi i foråret en dybdegående brugerundersøgelse med det formål at forbedre de besøgendes oplevelse af Nordkraft. Det er der kommet en række spændende initiativer ud af og nogle af dem er blevet en del af vores nye hjemmeside", udtaler Mads Bang Pedersen, ledende koordinator hos Nordkraft Event.

Baggrunden for Nordkrafts brugerundersøgelse er et ønske om at få indsigt i brugernes anvendelse og oplevelse af Nordkraft som kultur- og aktivitetshus . Brugerundersøgelsen havde form af et online spørgeskema, der blev sendt ud i marts 2015. Samlet set havde hele 95% procent af de 338 respondenter en god oplevelse af Nordkraft og 98% ville anbefale andre at benytte de tilbud, som Nordkraft har. Undersøgelsen peger dog også på et par indsatsområder, som Nordkraft bør fokusere på i fremtiden. Disse fokusområder har været en del af processen i forbindelse med udviklingen af Nordkrafts nye hjemmeside og Facebook.

Bedre "Wayfinding"
Der er eksempelvis 18 % af de adspurgte i undersøgelsen, finder det besværligt at finde vej inde i Nordkraft. Derfor er der produceret nogle små videoer med udgangspunkt i Kedelhallen, som viser dig den vej, du skal gå, for at nå din destination. Videoerne er tilgængelige på den nye hjemmeside"
Derudover fremhæver 42% af vores besøgende, at parkeringsforholdene ikke er tilstrækkelige. På den nye hjemmeside har lavet en oversigt har vi lavet en oversigt over de nærmeste parkeringspladser, priser og tidspunkter på den nye hjemmeside.
Bedre synlighed omkring arrangementer

Nordkraft byder ugentligt på et hav af oplevelser, der stimulerer din synssans, høresans såvel som smagssans og disse er ifølge undersøgelsen særdeles populære. De besøgende efterlyser dog en bedre synlighed omkring arrangementerne igennem de digitale medier.
"Vores besøgende er generelt begejstrede for vores arrangementer, og det er måske også grunden til, at de ønsker sig en større gennemsigtighed omkring dem - særligt på hjemmesiden og på Nordkrafts Facebook-side. Derfor vil vi i fremtiden gøre os mere umage med at sprede det gode budskab om alle de spændende aktiviteter, der ugentligt bliver arrangeret af folk i Nordkraft, men også af eksterne virksomheder, organisationer eller privatpersoner". Afslutter Mads Bang Pedersen, ledende koordinator hos Nordkraft Event.

Pressekontakt

Mads Bang Pedersen
Ledende Koordinator
  99824130
  31994130

Firma

Nordkraft Event
Kjellerups Torv 1
9000 Aalborg, Danmark

  99824132
  23200859

www.nordkraft.dk

Modtag nyheder fra Nordkraft Event på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire