Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/07-15   -   Pressemeddelelse

Skoletasker skyld i flere dårlige rygge

Skolebørnsundersøgelsen 2014 viser, at stadig flere unge døjer med rygsmerter. Blandt de 15-årige drejer det sig nu om hver fjerde. Ifølge eksperter har forkert bårne skoletasker en del af ansvaret

Hver tredje dansker lider af uspecificerede rygsmerter, og lændesmerter er sammen med øvrige ryglidelser den mest udprægede folkesygdom herhjemme. Ifølge eksperter bliver kimen lagt fra barnsben, når skoletaskerne hænger nede på lænden i stedet for midt på ryggen. Skolebørnsundersøgelsen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed viser da også, at mere end hver fjerde 15-årige nu oplever at have ondt i ryggen mindst ugentligt. Det er en tredjedel flere end for 30 år siden.

- Det akkumulerer alt sammen op. Når børnene belaster ryggen unødigt ved at bære skoletasken forkert, resulterer det i smerter og ømhed. Man bør pakke tunge ting tæt på ryggen, undgå unødigt indhold og bære tasken i begge stropper. Desuden skal gymnastiktasker og andet vedhæng ned i tasken, så man reducerer trækket på barnets rygsøjle, fastslår Tine Bieber Kirkegaard, der er lektor på ergoterapeutuddannelsen hos University College Nordjylland.

Sådan vælger man den rigtige taske
Spejder Sport er blandt landets største forhandlere af rygsække, og kædens 19 butikker besøges stadig oftere af forældre til skolebørn med ondt i ryggen. Mange har mistanke om, at rygsmerterne har med skoletasker at gøre. Derfor er butikspersonalet uddannet i at klæde kunderne på til det rette taskevalg - og kan rådgive om at bære og bruge tasken på den rigtige måde, så man forebygger rygskader.

- Først og fremmest skal man vælge en skoletaske, der passer til barnets størrelse. En for stor taske belaster ryggen unødigt, fordi den overfyldes og bliver sværere at justere. Desuden bør tasken af hensyn til komforten være polstret. Barnet bør selv lære at justere stropperne, så de hviler på skuldrene, og så tasken sidder på ryggen og ikke på lænd eller baller, forklarer Carsten Thomsen, produktspecialist hos Spejder Sport. Han peger på lav vægt, høj slidstyrke og gennemtænkt ergonomi som de vigtigste egenskaber for en rygsæk til skolebrug.

Forsker: Vigtigst at bære tasken korrekt
Når der gives gode råd om at forebygge rygskader, bliver der ofte lagt vægt på at gøre skoletasken lettere. Ifølge ph.d. Birgit Sørensen Skoffer fra Aarhus Universitet, der står bag et af de eneste publicerede studier på området, er det dog langt vigtigere at fokusere på, hvordan skoletasken bæres.

- Vi har undersøgt 546 elever i niendeklasser, og en fjerdedel af dem havde inden for de seneste tre måneder oplevet så stærke smerter, at det påvirkede nattesøvnen, eller at de måtte søge behandling. Blandt andet havde det betydning, hvordan eleverne bar skoletasken. De elever, der bar tasken over den ene skulder, havde mere ondt end dem, der bar tasken på ryggen, siger forskeren.

Spejder Sport ejes af Det Danske Spejderkorps, og dermed støtter kunderne korpsets aktiviteter for børn og unge. Siden grundlæggelsen i 1945 er kæden ekspanderet kraftigt i takt med den øgede interesse for udeliv. Med 19 butikker fordelt på hele landet er Spejder Sport i dag Danmarks suverænt største leverandør af outdoorbeklædning og -udstyr. www.spejdersport.dk


Relevant information

Find den helt rigtige skoletaske her
http://www.spejdersport.dk/bagage/junior.aspx


Billeder


Pressekontakt

Anders Frandsen
Journalist
  51965474

Firma

Spejder Sport A/S
Lejrvej 13
3500 Værløse, Danmark

  43 55 35 00

www.spejdersport.dk

Modtag nyheder fra Spejder Sport A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire