Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/06-17   -   Pressemeddelelse

Ny bog: Lovestormen fra Lolland-Falster

En bog om et folkeligt vendepunkt. For lidt mere end to år siden voksede bevægelsen Lolland-Falster Lovestorm sig voldsomt stor på rekordtid. Det skete som modsvar til TV2s udsendelsesrække På Røven i Nakskov, der i manges øjne - igen - tegnede et ensidigt billede af en landsdel, hvor alt handler om mismod, arbejdsløshed og fattigdom.

#lollandfalsterlovestorm kom nedefra.

Et par ildsjæle blev enige om ikke at skælde ud, ikke at brokke sig, ikke at reagere negativt, men i stedet bruge hippiemetoden, at sende en positiv bølge med billeder og historier om det gode liv på Lolland-Falster.

Det blev en succes over al forventning. Facebookgruppen fik hurtigt mere end 22.000 medlemmer og bevægelsen fik sat gode historier på dagsordenen også i de nationale medier. Store brandingbureauer roste #lollandfalsterlovestorm i høje toner og andre kommuner kiggede misundeligt på.

Gennem portrætter og interview med dem der grundlagde bevægelsen, fortæller journalist og forfatter Lise Ravnkilde baggrunden for og hvordan #lollandfalsterlovestorm blev til.Bogen kommer ind på, hvilke tanker der lå bag og hvordan gruppen arbejdede med at udvikle strategien undervejs. I bogen kommenteres Lovestormen af lokale borgmestre, politikere og erhvervsfolk. Desuden giver nogle eksperter i branding og sociale medier deres bud på, hvorfor bevægelsen blev så stor en succes.

Fra bogens forord
"Lolland-Falster Lovestorm har ændret synet på Lolland-Falster. Ikke de professionelle lobbyister og reklamefolk. Ikke politikerne med deres symbolprojekter og skåltaler. Ikke turist- og erhvervsorganisationernes fine tryksager - jo, de har måske været med. Men ingen kan slå det, som er ægte. Det nye billede af Lolland-Falster er skabt af alle dem, der sagde: Nok er nok! Vores landsdel skal ikke tales ned! Vi elsker at bo her - og det skal verden vide!"
Journalist, forfatter og foredragsholder Karen Lumholt i bogens forord

Hvorfor denne bog
Det er en bog, der er vigtig, fordi den i høj grad viser, at det er ildsjæle, der i mange sammenhænge får ting til at rykke og til at ske. Den viser hvordan Facebook kan give en bevægelse gennemslagskraft. Og hvordan folkelige følelser nemmere end kommunale kampagner får massiv opbakning.

Forfatteren
Lise Ravnkilde er uddannet medieøkonom og har i mange år arbejdet som journalist, blandt andet på Lolland-Falsters Folketidende. De sidste fem år har hun arbejdet som selvstændig freelancer. Hun voksede op i Herlev og boede i mange år i København, inden hun sammen med sin familie flyttede til Falster.

Lise Ravnkilde har tidligere udgivet bogen Et stort hjerte er ikke nok - om plejefamiliers arbejde, samt blogsamlingen Er jeg syg.

Vedhæftet bogens forside samt et foto af Lise Ravnkilde, foto af Lise Ravnkilde skal krediteres Ingrid Riis Hovgaard og må kun benyttes i forbindelse med omtale af bogen.

Bestil et anmeldereksemplar
info@ravensource.dk

Relevant information

Lovestormen fra Lolland-Falster udkommer på Ravensource
www.ravensource.dk


Billeder


Pressekontakt

Lise Ravnkilde
  +45 28 44 73 87

Firma

Forlaget Ravensource
Aage Sørensensgade 27
4800 Nykøbing F, Danmark

  28 44 73 87
  28 44 73 87

www.ravensource.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Ravensource på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire