Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/04-15   -   Pressemeddelelse

Byggeriet kan spare tid og penge med nyt system til indkøbsstyring

Ny software til administration af udbud kan spare bygge- og anlægsvirksomheder tid og penge på alt fra hyring af underleverandører til indkøb af maskiner og arbejdstøj.

En ny underleverandør skal findes, og du står foran en længere proces med at indhente, sammenligne og udvælge tilbud fra forskellige virksomheder. Det er ofte en besværlig opgave med et hav af mails og samtaler mellem dig og de mange mulige leverandører. Sådan behøver det dog ikke at være. It-virksomheden simplySO lancerer med systemet simplySO Tender nu en helt ny måde at indhente og administrere tilbud på. I en indbydende brugerflade, der minder om de sociale mediers, kan den indkøbsansvarlige enkelt specificere det ønskede produkt eller den ønskede ydelse og skubbe beskrivelsen ud til de relevante modtagere. Alle indhentede tilbud og al kommunikation herom optræder i overskuelige 'tråde' uden en eneste mail frem eller tilbage.

- simplySO Tender vil være til gavn for alle virksomheder, hvor indkøb spiller en vis rolle, men er særligt anvendeligt i byggebranchen, da der er mulighed for at kombinere Tender med et projektmodul, hvor al kommunikation, udveksling af tegninger og indkaldelse til byggemøder kan håndteres. Håndværksfirmaerne sparer tid på administrationen, og samtidig får de varerne billigere, da det med vores system rent faktisk kan betale sig at indhente tilbud på selv små ordrer i stedet for at købe dem dyrt i det nærmeste byggemarked, siger Mads Nikolaj Bessing, COO i simplySO.

simplySO Tender fungerer som et ekstra lag ovenpå Microsoft SharePoint, som mange virksomheder allerede har. Der kræves ikke ændringer i SharePoint, og data lagres på virksomhedens eksisterende løsning.

"Fantastisk, hvis det er sandt"
Med lanceringen af det nye system træder simplySO ind på et marked, der ellers har været domineret af store, tunge spillere som Byggeweb, iBinder og Rambølls ProjektWeb. Disse systemer har virkelig mange funktioner -ofte langt flere, end virksomhederne efterspørger. Som navnet antyder, er det især simpliciteten, der adskiller simplySO Tender fra de konkurrerende systemer.

- Når vi fortæller om simplySO, hører vi ofte sætningen "Det ville være fantastisk, hvis det, I siger, er sandt". Selv it-folk har simpelthen svært ved at forstå, at vores produkt kan bruge SharePoint som "motor" til udføre de samme funktioner som de store systemer. Samtidig er det så enkelt at bruge, at selv den mest teknologiforskrækkede medarbejder kan finde ud af det, siger Mads Nikolaj Bessing.

simplySO Tender giver mulighed for at dele dokumenter, diskutere og give beskeder med udgangspunkt i en specifik tilbudsindhentning. Du kan endda give tilladelse til, at dine leverandører inviterer egne underleverandører ind i systemet. simplySO Tender er et standardprodukt, men kan udvides med skræddersyede moduler og funktioner, så systemet lever op til den enkelte virksomheds krav og behov.

Billeder


Pressekontakt

Mads Nikolaj Bessing
Direktør
  60804030
  60804030

Firma

SimplySO
Åbogade 15
8200 Aarhus N, Danmark

  60804030
  60804030

www.simplyso.dk

Modtag nyheder fra SimplySO på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire