Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/05-16   -   Pressemeddelelse

Forpagter af CargoSyd stopper for at fokusere på catering



Efter et års tid har Kejserindens Gryder A/S oplevet så stor efterspørgsel på sine madleverancer til det lokale erhvervsliv og private selskaber på Nordfalster, at virksomheden nu sætter ekstra kræfter ind på området. Til gengæld stopper virksomheden forpagtningen af caférestauranten på CargoSyd.

I snart halvandet år har chauffører og privatbilister kunnet nyde en kop kaffe og et velsmagende måltid fra det gode danske køkken "Hos Kejserinden" ved Transport-centret Cargo Syd i Nørre Alslev, der samtidig leverer catering og frokostordninger ud af huset til private og virksomheder.

For ægteparret bag "Hos Kejserinden", Lone og Steen Larsen fra cateringvirksomheden Kejserindens Gryder, har det seneste år været en berigende oplevelse, siden de udvidede virksomhedens aktiviteter på Falster.
- Den lokale befolkning og de lokale virksomheder på hele Nordfalster har taget godt imod både caférestauranten og vores madleverancer. Især vores frokostordninger har givet mange nye erhvervskunder, men også vores selskabsmenuer og cateringleverancer, har fået en ufattelig positiv modtagelse. Store Bededag bød bl.a. på 34 selskaber med kvalitetscatering med både kok og tjener, fortæller Steen Larsen, der har nydt at kræse om både publikum og den gode mad.

Fokus på kerneforretningen
Selvom både lokalbefolkningen og de lokale virksomheder har taget godt imod Kejserindens Gryder, har omsætningen på caférestauranten ikke været tilfredsstillende. En af årsagerne er bl.a., at en del af omsætningen fra det nyetablerede transportcenter, der åbnede sidste år, skulle komme fra chaufførerne på de 350 lastbiler, som hver dag tanker på transportcentret. Men det har vist sig ikke at være tilfældet.

Da cateringdelen er vokset mere end forventet, har Lone og Steen Larsen derfor valgt at koncentrere aktiviteterne på Falster omkring kerneforretningen, der er mad ud af huset.
- Vores største styrke er sunde frokostordninger og kvalitetscatering til selskaber og arrangementer, som der har været stor efterspørgsel på, siden vi kom til Falster. Da der ikke var samme aktivitet på restaurant- og cafésiden, har vi efter 15 måneder valgt at stoppe med forpagtningen og i stedet koncentrere kræfterne om mad ud af huset, siger Lone Larsen.

Lokale kan fortsat få catering
Selvom ægteparrets forpagtning af caférestauranten stopper, så fortsætter madleverancerne ud af huset, både til private selskaber og den voksende mængde af virksomheder, der får frokost leveret til medarbejderne.
- Vi transporterer alt i kølebiler, så maden ankommer frisk og velanrettet med saft og kraft i behold, fortæller Lone Larsen. Hjemmesiden "Hos Kejserinden" kører også videre som før, og det er også stadig muligt at bestille mad til selskaber og arrangementer - ikke blot på Falster, men over hele Sjælland.

Anbefaling er den bedste markedsføring
Ægteparret bag Kejserindens Gryder værdsætter de mange gode oplevelser, relationer og nye kunder, som de har oplevet efter opstart af forretningen på Falster. Det har endnu engang bekræftet dem i, at mund-til-mund metoden er overlegen i forhold til al anden markedsføring, når det gælder kvalitetsmad.
- Dét der rykker er, når folk taler med hinanden. Har de spist en lækker frokost til et forretningsmøde eller været til et selskab, hvor maden har været både velsmagende og flot præsenteret, så husker de det. Vi værdsætter den flotte modtagelse, Nordfalster har givet os glæder os over, at vi har haft mulighed for at vise, hvad vi er stærke til, slutter Lone Larsen.

Sidste åbningsdag på caférestauranten er søndag den 28. maj 2016.

Om Kejserindens Gryder A/S
Kejserindens Gryder A/S leverer frokostordninger og catering til erhvervsvirksomheder, organisationer og private på hele Sjælland. Siden etableringen i 1998 er virksomheden vokset støt. Virksomheden drives til dagligt af Lone og Steen Larsen, og sammen med deres 25 ansatte har de en forkærlighed for delikat kogekunst og fleksibel service.


Relevant information

Læs mere om Kejserindens Gryder A/S her:
www.kejserindens-gryder.dk

Læs mere om "Hos Kejserinden" her:
www.hoskejserinden.dk


Billeder


Pressekontakt

Lone Larsen
Kejserindens Gryder
  21666630

Firma

Kejserindens Gryder A/S
Herstedøstervej 27-29
2620 Albertslund, Danmark

  70897541

http://kejserindens-gryder.dk/

Modtag nyheder fra Kejserindens Gryder på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire