Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/05-16   -   Pressemeddelelse

YouGov: Danskerne får nye rejsevaner



I løbet af de seneste ti år er det blevet vigtigere for danske rejsende at opleve noget nyt og rejse mere fleksibelt, viser ny undersøgelse.

Busrejser sammen med andre danskere og fast rejseguide, nej tak.

Sådan lader holdningen til at være blandt danskerne ifølge ny, repræsentativ undersøgelse foretaget af YouGov blandt 1.004 danskere.

Adspurgt om hvad der er vigtigere i dag sammenliget med for ti år siden, når der bookes ferie i udlandet, svarer 36 procent - og næst flest i undersøgelsen -, at det er blevet vigtigere at få "Ÿmarkant anderledes oplevelser, der f.eks. bringer dem til nye kulturer".

Flere ønsker eventyr
Til sammenligning svarer kun seks procent "Ÿat rejse i grupper", hvor man f.eks. kører i bus med andre danskere, mens ni procent ønsker "Ÿat have en rejseguide og et fast tilrettelagt rejseprogram". Kun 10 procent sætter kryds ved nullernes store dille, wellness på ferien.

"ŸUndersøgelsen påpeger, at danske rejsende er blevet mere "›modige' og nysgerrige, og at mange flere ønsker et eventyr med nye oplevelser. Charterturismen lever i bedste velgående, fordi kunderne også her får flere nye, eksotiske rejsetilbud. Men de klassiske rejser med turguide i bussen er nok mindre "›hotte' end tidligere," siger stifter og partner, Henrik Skov, i Skov Rejser, som arrangerer rejser for danskere via Hamborg Lufthavn og herigennem oplever flere krav fra de rejsende.

Fleksible rejsedatoer i høj kurs
Den mest opsigtsvækkende tendens i undersøgelsen er, at 52 procent, og flest af de adspurgte, prioriterer muligheden for selv at planlægge rejsen højere end i 2006. 31 procent sætter kryds ud for, at det er blevet vigtigere med "Ÿfleksible datoer for afgang og hjemrejse".

Begge tendenser er noget, man mærker hos Skov Rejser.

"ŸVi hjælper danskerne med at finde præcis den rejse, de er på udkig efter, ved at udvide antallet af rejsebureauer fra 60 til 80. På den måde har vores kunder fået 25 procent flere rejsedestinationer og hoteller at vælge imellem. For det andet giver vores tyske rejsearrangører mulighed for at rejse på alle tidspunkter i løbet af ugen. I modsætning til danske rejseselskaber, hvor man typisk rejser i en, to eller tre hele uger, så kan vi dermed tilbyde danskere en rejse på 5, 9, 11 eller 13 dage, eller hvad vores kunder nu ønsker. På den måde finder de præcis den rejse, de går og sukker efter," siger Henrik Skov.

Fakta: Hvad er vigtigere i dag end for ti år siden, når du køber en udlandsrejse?
1. Selv at sammensætte og planlægge rejsen 52 %
2. Markant anderledes oplevelser, f.eks. nye kulturer og mennesker 36 %
3. Fleksible datoer for afgang og hjemrejse 31 %
4. At dyrke en interesse på rejsen, f.eks. sport, foto, yoga eller opera 19 %
5. Wellness på rejsen 10 %
6. At have en rejseguide og et fast tilrettelagt rejseprogram 9 %
7. Luksusoplevelser, f.eks. Michellinrestauranter, leje af luksusbiler eller luksuslejligheder 9 %
8. At rejse i grupper 6 % (som f.eks. busrejser)
9. Andet 10 %
10. Ved ikke 15 %
Kilde: YouGov, repræsentativ internetundersøgelse foretaget blandt 1.004 danskere.

Billedtekst:
- Danske rejsende efterlyser flere og flere forskellige destinationer og hoteller at vælge imellem, forklarer Skov Rejser, der tilbyder charterferier gennem tyske rejseudbydere.

Relevant information

Se mere om metoden for YouGovs undersøgelse
http://www.skovrejser.dk/om-os/presse/yougov-danskerne-faar-nye-rejsevaner/


Billeder


Pressekontakt

Henrik Skov
Stifter, partner og presseansvarlig
  +45 21 92 25 93

Firma

Skov Rejser
Åløkke Allé 5-7
5000 Odense, Danmark

  +45 21 92 25 93
  21922593

www.skovrejser.dk

Modtag nyheder fra Skov Rejser på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire