Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/01-15   -   Pressemeddelelse

Danske falkonerer har startet en ny klub med navnet Dansk Falkoner Klub

Foreningens formand Flemming Sanggaard udtaler: Vi er en klub for danske falkonerer, som kæmper for genindførsel af jagt med vores rovfugle her i landet. Jagt med rovfugle er en bæredygtig jagtform, som UNESCO anerkender som en verdens kulturarv der skal beskyttes.

Danske falkonerer har startet en ny klub med navnet Dansk Falkoner Klub.
Foreningens formand Flemming Sanggaard udtaler: Vi er en klub for danske falkonerer, som kæmper for genindførsel af jagt med vores rovfugle her i landet.

Personligt dyrker jeg også jagt med både haglbøsse og riffel, men jagten i samarbejde med mine rovfugle står mit hjerte nærmest. Jagtformen er kendt som værende bæredygtig, der er f.eks. ingen støj, ingen anskydninger etc., og min klare opfattelse er, at praktisk talt samtlige af de tusindvis af danskere, som jeg årligt informerer om det danske forbud mod jagt med rovfugle, undres. I dag er danske falkonerer og deres rovfugle nødsaget til at rejse udenlands for at dyrke den ældgamle jagt. For få år siden var det samme tilfældet for danske buejægere.

Men buejagt er nu igen en lovlig og anerkendt jagtform her i landet for jægere, som har dygtiggjort sig og har bestået en bueprøve. På nøjagtig samme måde ønsker Dansk Falkoner Klub vores jagtform genindført på en ordentlig måde. Vi anbefaler derfor, at der i forbindelse med genindførslen stilles krav om både traditionelt jagttegn samt en bestået falkonerprøve.

Danmark har i dag verdens strengeste kontrolsystem for hold af rovfugle. Samtlige falkonerfugle er dokumenteret fangenskabsopdrættede i flere generationer, de er microchippede, og der ligger en dna prøve af hvert individ i Naturstyrelsen. Dette kontrolsystem hilser Dansk Falkoner Klub meget velkomment, da det har fjernet al mistænkeliggørelse om, at danske falkonerer skulle stjæle fugle i naturen. Vi opdrætter uden problemer vores fugle i fangenskab.

I samtlige af de europæiske lande beliggende syd for Danmark - og som vi normalt sammenligner os med - er jagt med rovfugle tilladt, og jagtformen blev da også for få år siden optaget på UNESCO´s liste som en verdenskulturarv, som skal støttes og bevares. Så jagtformen og traditionerne er uden tvivl reddet på verdensplan. Min holdning er, at det var en kæmpe fejl, da man helt tilbage i 1967 forbød jagtformen her i landet.

Vi er i dagens Danmark heldigvis blevet meget klogere, når det drejer sig om mange natur- og miljøspørgsmål. Så lad os få rettet fejlen i en fart, så også danske falkonerer igen kan videreføre den oldgamle, men nutidsvarende og helt igennem bæredygtige jagttradition.
Interesserede kan se mere om klubben bl.a. via klubbens facebookprofil: Dansk Falkoner Klub.

Billeder


Pressekontakt

Flemming Sanggaard
Falkoner
  +45 2065 7620
  +45 2065 7620

Firma

Dansk Falkoner Klub
Ansøvej 14
Them, Danmark

  20657620
  +4520657620

www.danskfalkonerklub.dk

Modtag nyheder fra Dansk Falkoner Klub på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire