Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-14   -   Pressemeddelelse

Lars Larsen skal hjælpe iværksættere med succes



Danske iværksættere får alt for sjældent succes, bl.a. fordi de mangler erfaring med at bygge virksomheder. Det skal erhvervsfolk som JYSKs Lars Larsen og Jesper Buch fra Just-Eat lave om på.

Godt nok stiger antallet af nystartede iværksættervirksomheder i øjeblikket, men alt for få af dem vokser sig store med et to- eller trecifret antal medarbejdere.

Det skal erhvervsikoner som Lars Larsen, Jesper Buch, Per Wimmer, Johan Bülow og Christian Stadil være med til at ændre på. Det gør de ved at dele ud af deres erfaringer med at starte ny virksomhed på hjemmesiden Korridoren, der har samlet hemmelighederne bag deres succes i lydbogen "Sådan bliver du millionær".

Gode oplevelser og hårdt arbejde
"Jeg tror på, at man skal give forbrugerne en ekstra oplevelse, også selvom det betyder, at man tager pengene fra bundlinjen," siger Johan Bülow om en af ingredienserne i hans Lakridseventyr, Lakrids by Johan Bülow.

Et andet tilbagevendende tema blandt de 10 medvirkende topiværksættere er hårdt arbejde - for ingen af de succesrige iværksættere er kommet sovende til en formue i overhalingsbanen.

"Det var sved på panden og ondt i maven, hver eneste dag i tre til fire år," fortæller Jesper Buch, stifteren af Just-Eat.

For dårlige til at hente penge
"Uanset om det er Jesper Buch, Johan Bülow eller andre succesiværksættere, der fortæller, så bliver man overrasket og inspireret af at høre, hvor hårdt disse mennesker har kæmpet for deres firma. Fælles for dem er, at de er innovative og dygtige til at tænke stort, finde den rette strategi og skaffe kapital til at udvikle deres virksomhed. Især det sidst er noget, som mange iværksættere herhjemme ikke er skrappe nok til, men som de sagtens kan udvikle. Her hjælper det at høre, hvordan andre succesiværksættere har gjort," siger serieiværksætter og stifter af Korridoren, Anders Skotlander, som også har interviewet alle personerne til lydbogen.

Hvert år etablerer ca. 20.000 danskere egen virksomhed, og siden sommeren 2013 er antallet af nystartede virksomheder vokset støt, viser nye tal fra Erhvervsstyrelsen.

Imidlertid udvikler under 1 procent af danske start ups sig til virksomheder med over 100 ansatte.

Wimmer: Hurtige indtægter guld værd
"Lidt business i starten er god business. Det der med at få nogle hurtige indtægter i begyndelsen er guld værd. Det er mere værd end nødvendigvis at have en masse investorpenge bag sig," fortæller bankiværksætteren Per Wimmer til Korridoren.

Billedtekst
Nu skal ny bog med tips fra danske iværksættermillionærer hjælpe iværksættere med at få succes.

Billeder


Pressekontakt

Anders Skotlander
Partner
  26 15 15 14
  26 15 15 14

Firma

Korridoren TV
Strandgade 32, th
1401 København, Danmark

  26 15 15 14
  26 15 15 14

http://korridoren.tv

Modtag nyheder fra Korridoren TV på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire