Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/10-16   -   Pressemeddelelse

Oplev Rest in Beats i utraditionelle rammer



Musik og god lyd hører uløseligt sammen. Derfor åbner System Audio dørene til højttalerfabrikken i Roskilde under Spil Dansk-dagen, hvor det vil være muligt at opleve de danske stortalenter Rest in Beats i utraditionelle omgivelser. Det sker torsdag d. 3 november fra klokken 18-21.

System Audio A/S har efterhånden skabt tradition for at udnytte højttalerfabrikkens utraditionelle rammer til at skabe oplevelser, der hylder kærligheden til musik og den gode lyd. Blot i 2016 har knap 1000 gæster lagt vejen forbi System Audios to plademesser, hvor der har været musikalske liveoplevelser med unge, danske stortalenter. Til Spil Dansk-dagen den 3. november gentages succesen for 110 heldige - og hurtige - deltagere, som kan opleve duoen Rest in Beats tryllebinde publikum på System Audios højttalerfabrik i Roskilde.

Musik er en del af System Audios DNA
Spil Dansk-dagen udbreder, udvikler og sætter fokus på dansk musikkultur i bredeste forstand. For Ole Witthøft, udviklingschef i System Audio, hænger kærligheden til musik og god lyd uløseligt sammen. Derfor er højttalerfabrikkens deltagelse i Spil Dansk-dagen en kærkommen chance for at hylde denne forbindelse.
- Musik er en vigtig del af System Audios DNA. Og vi vil rigtig gerne bidrage til at sætte ekstra fokus på alle de store talenter, der findes på den danske musikscene, udtaler Ole Witthøft.

Elektropop i utraditionelle rammer
Rest in Beats er en elektronisk dansk pop-duo bestående af Rezwan Farmi og Sebastian Rønde Thielke. De blev kåret som "Ugen Kanon" af DR's Karrierekanon i august, og i begrundelsen lød det bl.a. at: "Rest in Beats leverer et dybt originalt udtryk, som vi ikke har hørt før: underskønne 90'er vibes, breakbeats og dansk lyrik på poppet og storsvingende facon."

Rest in Beats indtager System Audios højttalerfabrik klokken 20 den 3. november. Fra klokken 18-20 er der i højttalerfabrikkens showroom mulighed for at opleve System Audios prisvindende højttalere, samt smage på hjemmelavede lækkerier og forfriskninger fra Café Freunde. Der er 110 gratis billetter, som uddeles efter først-til-mølle princippet på hjemmesiden.


Relevant information

Læs mere og book billet her:
http://system-audio.com/da/blog/kom-til-koncert-paa-hoejttalerfabrikken-den-3-november/


Billeder


Pressekontakt

Ole Witthøft
  26161717

Firma

System Audio A/S
Klosterengen 137 L
4000 Roskilde, Danmark

  36 45 80 80

www.system-audio.com

Modtag nyheder fra System Audio på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire