Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/01-17   -   Pressemeddelelse

Højskoleformiddage i Domkirkens Hus



I rækken af højskoleformiddage inviterer Aarhus Domkirke atter til foredrag i Domkirkens Hus. Hør Biskop Henrik Wigh-Poulsen om salmedigteren Jakob Knudsen og Lektor Mogens Nykjær om Det Sixtinske Kapel i Rom.

Aarhus Domkirke inviterer igen til Højskoleformiddage i Domkirkens Hus henholdsvis den 19. januar og den 2. februar.

Torsdag den 19. januar kan man møde Biskop Henrik Wigh-Poulsen med foredraget "Vær mig nær - salmedigteren Jakob Knudsen og det moderne gennembrud". Jakob Knudsen er nok mest kendt som forfatter til salmen "Se, nu stiger solen", men dertil er han også ophavsmand til et omfattende forfatterskab. I foredraget vil biskoppen fortælle om forfatterens opvækst og forfatterskab, samt om de kirkelige og kulturelle strømninger, der formede ham.

Torsdag den 2. februar gæster lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet, Mogens Nykjær, Domkirkens Hus med foredraget "Det Sixtinske Kapel i Rom - Hvad fortæller billederne". Hør om det måske mest kendte billede i den klassiske kunst: Michelangelos billede af Gud der skaber Adam og de to pegefingre, der rækkes livgivende frem mod hinanden. Men hvad gemmer der sig ellers i renæssancepavernes pragtfulde hofkapel? Michelangelo er mester for en stor del af billeder, bl.a. den gruopvækkende gigantiske fremstilling af Dommedag på altervæggen, men også andre af renæssancens kunstnere, har ført penslen.

Højskoleformiddagene er arrangeret af Aarhus Domkirke og foregår fra kl. 9.45 til kl. 12 i Domkirkens Hus, Sct. Clemens Gård, Kannikegade 12, 1. Der er gratis adgang for alle og mulighed for at købe kaffe og rundstykker.

Billedtekst: Biskop Henrik Wigh-Poulsen er en af foredragsholderne i den kommende række af Højskoleformiddage i Domkirkens Hus.

Pressekontakt

Brian P. Ørnbøl
  +45 42 21 55 12

Firma

Århus Domprovsti
Kystvejen 47
8000 Aarhus C, Danmark

  42215512
  42215512

http://provsti.dk/aarhusdomprovsti/

Modtag nyheder fra Århus Domprovsti på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire