Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/08-16   -   Pressemeddelelse

Ny grillbar åbner ved Dansk Outlet i Esbjerg

Dansk Outlet i Esbjerg får snart ny nabo. En velkendt en af slagsen. Det er nemlig indehaver Ditte Brixs far Søren Bill Jensen, der er manden bag en ny grillbar. Dermed vil man både kunne få tilfredsstillet sin lækkersult og shoppingtrang, når man svinger forbi Hjertingvej i hjertet af Esbjerg.

Borgerne i Esbjerg og omegn har i det seneste år fået stillet trangen til at købe tøj og sko i Dansk Outlets butik på Hjertingvej. Men i den nærmeste fremtid kan de også få stillet sulten samme sted. På parkeringspladsen foran butikken kan man nemlig så småt begynde at se konturerne til den nye nabo. En grillbar, der vil lokke med saftige burgere, gyldne fritter, friske sandwiches og selvfølgelig noget iskoldt at skylle ned med.

For parret Ditte Brix og Morten Møller, der står i spidsen for Dansk Outlet-butikken, er den nye nabo så langt fra et ukendt ansigt. Det er nemlig far og svigerfar Søren Bill Jensen, der skal jonglere med potter og pander bag disken i den nye grillbar, der får navnet Bill's Grill.

- Det har altid været min far drengedrøm at få sin egen grillbar. Vi har igennem længere tid gået og syslet med ideén, og da vi etablerede Dansk Outlet Esbjerg, med en dertilhørende stor parkeringsplads, kunne min fars drøm blive til virkelighed, siger Ditte Brix, der på ingen måde er betænkelig ved at have sin far lige ude på den anden side af butiksruden.

- Det bliver overhovedet ikke noget problem. Så ved vi jo, hvor vi har ham. Og faktisk bor vi lige over for hinanden til dagligt, så det er bestemt ikke noget nyt, at han er tæt på os.

Muligheder for samarbejde
Etableringen af Bill's Grill klods op ad Dansk Outlet-butikken åbner muligheder for et tæt samarbejde, der kan give kunderne et endnu bedre incitament til at slå vejen forbi Hjertingvej. Det var også en af de afgørende faktorer, der gjorde, at en omgang løs grill-snak gav næring nok til at tage den endelige beslutning.

- Hos Dansk Outlet sælger vi kvalitetstøj til billige penge, og modsat mange andre steder er det muligt for hele familien at få garderoben fyldt op. Både børn, unge og voksne. Derfor ser vi ofte familier, der tager på en lille udflugt sammen hos os, og her vil grillen komme til at fungere som den perfekte afslutning på en hyggelige familietur. Det er vores plan, at vi vil supplere hinanden ved at invitere til forskellige arrangementer som eksempelvis ølsmagning. På den måde kan man både få fyldt garderoben og maven op på samme sted, siger Ditte Brix.

Der er allerede masser af aktivitet på parkeringspladsen på Hjertingvej, hvor håndværkerne er i fuld sving med at omforme den nøgne parkeringsplads til den nye grillbar. Det forventes, at Bill's Grill er klar til åbning i slutningen af september.

Billeder


Pressekontakt

Ditte Brix
Butiksindehaver
  92446720

Firma

Dansk Outlet
Eli Christensensvej 53
Ikast 7430, Danmark

  53362874

https://www.danskoutlet.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Outlet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire