Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/10-14   -   Pressemeddelelse

Stupid Studio takker rocken for denne omgang

Efter mere end 5 års samarbejde omkring den digitale del af Tak Rock projektet, har det digitale design bureau Stupid Studio, valgt at sige tak for denne gang til Royal Unibrew.


Partner og Creative Director hos Stupid Studio, Bjarne Christensen siger således: "Som med alle andre forhold og relationer, udvikler man sig ofte forskelligt og i forskellige tempi. Vi har over en længere periode ikke været enige om den fremtidige fælles retning og ambitionsniveau for den digitale platform af Tak Rock projektet. Derfor har vi i god ånd efter gensidig aftale valgt at stoppe samarbejdet."

Men efter 5 års tæt samarbejde har man altså valgt at stoppe samarbejdet, hvilket for udefrastående kan undre. Men der er en fornuftig forklaring på bruddet.

"Det har været en helt fantastisk rejse med Royal Unibrew og Tak Rock projektet. Vi var med til at føde projektet, og det har ligget os meget nært lige siden. Derfor er det naturligvis også lidt specielt for os som virksomhed, og i særdeleshed også for mig personligt, at skulle sige tak for denne gang", fortsætter Bjarne Christensen.

Hos Royal Unibrew er man enig i, at de 5 års samarbejde omkring Tak Rock har været en vigtig del af brandets og kampagnens nuværende succes, men også at det måske også er på tide med frisk luft og andre øjne på den digitale del af projektet. Lars Mejlgaard, Royal Unibrew siger således; "Vi har været særdeles tilfredse med de sidste 5 års samarbejde med Stupid, og deres store bidrag til udviklingen af den digitale Tak Rock platform som et centralt element i hele kampagnen. Men kampagnen er mere end blot en digital platform, og inkluderer blandt andet også tætte samarbejder med etablerede rockbands der kan dele deres erfaringer med bands fra vækstlaget, festivaler og kunder der stiller scener til rådighed for Tak Rock Bands, samarbejder med indspilningsstudier, specielle øl-forpakninger osv.. Netop med henblik på at fortsætte den positive udvikling af Tak Rock projektet, har vi valgt at nedprioritere de digitale aktiviteter, for at kunne styrke indsatserne på andre platforme, herunder social media content delen og aktiviteterne ude i miljøet."

Og når man netop ser på hvad Tak Rock har skabt for Royal Beer - som nu, over en blot 5-årig periode, har positioneret sig som Danmarks rock-øl, og er involveret i alt fra hippe gadefester som Distortion og Trailerpark til den udprægede folkelige festival Smukfest og heavy-metal festivalen Copenhell blandt flere - forstår man også behovet for en mellemlanding, hvor der bliver prøvet nye initiativer af.

"Det hele bunder ganske enkelt i, at hos Stupid har vi tårnhøje ambitioner på den digitale front, og lægger virkelig vores sjæl og allerstørste engagement i de projekter vi arbejder med. På det område har vi haft svært ved at finde et fælles fodslag med Royal Unibrew, der har valgt at prioritere anderledes", afslutter Bjarne Christensen.


STUPID STUDIO"¨
Stupid Studio er et uafhængigt digitalt design bureau med kontorer i København og Odense. De har siden stiftelsen i 2006 været i forreste række i udviklingen af kreative kampagner og websites til en lang række kulturelle, kommunale og ngo virksomheder.

Pressekontakt

Bjarne Christensen
  30221498
  30221498

Firma

Stupid A/S
Carl Jacobsens Vej
Valby, Danmark

  30221498
  30221498

stupid-studio.com

Modtag nyheder fra Stupid A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire