Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/08-17   -   Pressemeddelelse

Ny administrerende direktør for Caverion Danmark

For at samle og videreudvikle den danske forretning er 56-årige Michael Højgaard udnævnt
til administrerende direktør for Caverion Danmark A/S fra 1. september 2017


Caverion Danmark og Norge blev i januar 2016 lagt sammen til en fælles division med Knut
Gaaserud som adm. direktør. Højgaard vil referere til Gaaserud.

Michael Højgaard har tidligere været adm. direktør hos Lindpro A/S og kommer fra en stilling som
adm. direktør hos Air Greenland.

Knut Gaaserud ønsker sin nye medarbejder velkommen.

- Michael Højgaard vil være tæt på den danske forretning, og de danske medarbejdere. Han
skal samle og udvikle den danske forretning. Vi har færdiggjort en strategi og skal
gennemføre mange komplekse projekter og kontrakter de nærmeste år, siger Gaaserud.

Uddannet fra DTU og CBS
Michael Højgaard kommer fra en stilling som adm. direktør hos luftfartsselskabet Air Greenland.
Fra 2005-2013 var han adm. direktør for Lindpro A/S, og fra 1998 til 2005 fungerede han som
Vicepresident i SAS.

Han er uddannet fra Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, INSEAD og
Columbia Business School. Michael Højgaard er desuden bestyrelsesmedlem i CN3.

Michael Højgaard ser frem til stillingen hos Caverion Danmark A/S.

- I de fleste af de job, jeg har haft, har jeg arbejdet i store komplekse og teknisk orienterede
virksomheder, hvor mit fokus har været kommercialisering og optimering gennem ledelse
og medarbejderudvikling. Installationsbranchen er krævende, men har mange
udviklingsmuligheder. Caverion Danmark har gennemgået en stor omstrukturering, og det
bliver spændende at videreudvikle virksomheden, så den opnår en endnu stærkere position
på markedet, siger han.

Michael Højgaard har tidligere haft stillinger som Projektingeniør hos Dansk Esso A/S,
Projektdirektør hos PA Consulting Group A/S og Sektor Direktør hos Superfos Grovvarer A/S.
Han bor i Gentofte, er gift og har tre børn. Fritiden bliver brugt på løb, trekking, ski og familien.

Om Caverion
Caverion designer, producerer, drifter og vedligeholder brugervenlige og energieffektive tekniske
løsninger til alle typer bygninger, industri og infrastruktur. Vores ydelser og løsninger bruges blandt
andet i kontorbygninger, butikker, boliger, offentlige bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine
og offshore. Caverion dækker alle tekniske fagområder gennem hele livscyklussen i bygninger og
industrianlæg. Selskabet har en omsætning på 1 milliard kroner og 1000 ansatte i Danmark.
Caverion koncernen havde i 2016 en omsætning på ca. 23 milliarder kroner og 17.000 ansatte i 12
lande i Europa.

Relevant information

Caverion Danmark A/S
www.caverion.dk


Billeder


Pressekontakt

Knut Gaaserud
Adm. direktør
  +47 22 87 40 00

Firma

Caverion Danmark A/S
Vejlevej 123
7000 Fredericia, Danmark

  76 23 23 23

www.caverion.dk

Modtag nyheder fra Caverion Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire