Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/04-15   -   Pressemeddelelse

Sæt køkkenhaven på højkant

Vertical gardening, lodrette haver eller grønne vægge? Kært barn har mange navne og kunsten at forvandle ufrugtbare mure og plankeværker til dyrkningssteder for krydderurter, blomster og køkkenhave afgrøder er kommet på mode.

Et lille stykke kedelig mur kan forvandles til et frodigt jordbærbed eller en duftende have med friske krydderurter. Da afgrøderne ikke har været i direkte kontakt med jorden er de behageligt fri for snavs, trykmærker og eventuelle efterladenskaber fra kæledyr.

Plads til store havedrømme på et lille areal

Plantevægge er en oplagt løsning, når der ikke er meget plads til rådighed for havedyrkning. Ved at udnytte de lodrette flader bliver der rum til mange flere planter på den lille altan eller i rækkehushaven.

I mange større byer er jorden erklæret forurenet og ikke-egnet til dyrkning. Hvis man bor i et område, hvor direkte jordkontakt frarådes, så kan man stadigt lave en køkkenhave ved at bruge plantevægge og højbede fyldt med ren, sund jord.

Haveglæde til bevægelseshæmmede

For mennesker, der har nedsat førlighed eller problemer med balancen, er den lodrette have en god løsning. Lokalformand for Foreningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesramte, Palle Brøndum, siger "˜Plantevægge giver mulighed for at have en effektiv køkkenhave selvom jeg er bundet til en kørestol. Glæden ved at så, dyrke og høste egne afgrøder er ren livskvalitet!'

Man kan dyrke et væld spændende afgrøder i den lodrette have. Krydderurter og jordbær er sikre hit, men også ting som salater, ærter, bønner, tomater, babygulerødder, spiselige blomster og chili er velegnede.

Nyt system til plantevægge

KvadratmeterHaven fra Minigarden gør det let at etablere en lodret have. Væggen opbygges af kraftige moduler, der kan stables ligesom byggeklodser. Minigarden kan placeres på en jævn overflade eller hænges op på væggen.

Plantevæggen rummer plads til 24 store planter, der hver har 4 liter jord til rådighed. Systemet er opbygget, så fordampning af vand fra jordoverfladen er reduceret til et minimum og derfor skal man ikke vande så ofte som i traditionelle krukker og højbede. Lugning er næsten unødvendigt.

Minigarden kan placeres på en jævn overflade eller hænges op på væggen.

Faktaboks om Minigarden KvadratmeterHaven
> Mål: Højde 149 cm x bredde 64,5 cm x dybde 19 cm
> Fås i tre farver (sort, hvid og grøn)
> Er miljøcertificeret og godkendt til fødevareproduktion
> Er frostsikkert og UV beskyttet
> Er produceret i Europa

Billeder


Pressekontakt

Lotte Andreasen
Indehaver
  +45 30 48 00 99

Firma

Minigarden Danmark
Gl. Næstvedvej 41
4683 Rønnede, Danmark

  30480099
  30480099

www.minigarden-danmark.dk

Modtag nyheder fra Minigarden Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire