11/02-15   -   Pressemeddelelse

Fremtidens København er en klimasikret laguneby

Vandstanden i København vil stige 80 centimeter eller mere frem mod år 2100. Skal vi så evakuere hele det centrale København? Tegnestuen POLYFORM's partnere, Jonas Sangberg og Thomas Kock, foreslår i dette idéoplæg en ambitiøs, men økonomisk moderat løsning, som oven i købet også kan imødekomme fremtidens boligmangel og infrastrukturelle problemer.

I slutningen af oktober udgav Miljøministeriet en ny klimarapport omkring fremtidens klima i Danmark. En af konklusionerne i rapporten er, at Danmark frem mod år 2100 forventes at opleve havstigninger på ca. 80 centimeter, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter på det nuværende niveau. Det kan dog ikke udelukkes, at vandstanden vil stige endnu mere. Det skyldes, at der er stor usikkerhed om, hvor hurtigt isen vil smelte omkring Grønland mod nord og Antarktis mod syd. Vi kan stadig håbe, at der er folkelig og politisk vilje til at bremse udledningen af CO2, så det ikke går så skidt.

Klimaforandringerne vil skabe store udfordringer i København, hvor store dele af byen ligger lavt på gamle strandenge og holme. Man allerede nu står de mest lavtliggende dele af København overfor udfordringer. Da stormen Bodil hærgede i december 2013 var det et spørgsmål om en vandstigning på få centimeter før dele af Christianshavn, Sluseholmen og metroen var blevet oversvømmet.

Vi vil vove den påstand, at der i klimaproblemerne også ligger klare muligheder for en løsning, som både tager højde for vandstigninger og løser andre fremtidsmæssige udfordringer. Hvis vi begynder med at kigge på to andre af Københavns udfordringer, så kommer vi indenfor en årrække til at mangle plads til de mange nye københavnere, ligesom vi står overfor en række store infrastrukturelle udfordringer.

Den første udfordring: Der er pt. en historisk stor tilflytning til de større byer i Danmark. I forhold til vores indbyggertal er den, faktisk selv på globalt plan, voldsom. Især København mærker denne folkevandring. At Københavns Kommunes indbyggertal øges med ca. 1000 borgere pr. måned er derfor en realitet og der er ikke noget, der ser ud til, at dette tal vil blive mindre de næste mange årtier. Kigger vi på Københavns Kommunes befolkningsfremskrivninger og hvad der ligger af potentielle udviklingsområder i byen, så vil disse udviklingsmuligheder være fuldt udbygget omkring år 2035 - Derefter kommer København til at mangle plads til byudvikling tæt på centrum.

Den anden udfordring: En løbende fortætning af København, når 100.000 mennesker kommer til, udfordrer det allerede stærkt belastede trafiksystem i København. Allerede nu er infrastrukturen spændt hårdt for i København. For at dæmme op for de trafikale udfordringer er blandt andet en havnetunnel og en yderligere udvidelse af metroen på tale. Men disse projekter er betydelige milliardinvesteringer, hvilket gør, at de er svære at få i gang. Især den foreslåede havnetunnel fra Nordhavnen ned til Sjællandsbroen har længe været en udfordring at få afsat de mange milliarder til og få realiseret.

Overbefolkning og store trafikale udfordringer rimer ikke på det København, som vi i dag er stolte af igen og igen fremhæves som the most liveable city med en forbilledlig byplanlægning - og de fleste københavnere har vel et klart ønske om, at vi stadig om 30 og 40 år bor i en af de mest attraktive storbyer i verden.

Vores bud er som sagt, at løsningerne på klimaændringer også kunne løse byens vækst- og infrastrukturelle udfordringer - men hvordan?

Det er faktisk ganske enkelt. Vi kan videreudvikle København, som man altid har gjort det: Ved at anlægge kunstige holme. Store dele af Indre København og Christianshavn er bygget på menneskeskabte holme. Der er også på sådanne arealer, at den nye bydel i Københavns Nordhavn er under udvikling og her får de gamle kunstige holme selskab af en række helt nye kunstige holme, hvor der skal bygges boliger.

Ved at bygge nye holme i Københavns Havn kan vi forsætte byens udvikling og samtidig sikre den mod de kommende havstigninger. Og hvis vi på samme tid indtænker ny offentlige infrastruktur og en ny ring 02 som ligges ud på de nyanlagte holme, i stedet for den omkostningskrævende tunnelmodel , vil vi faktisk kunne bruge de milliarder, vi kun skulle have brugt til infrastruktur til at klimasikre byen med samtidig.

Så hvordan vil sådan en plan konkret se ud? Hvis vi starter i nord, så vil de kommende fremtidige etaper ved Nordhavnen kunne fungere som kystsikring, hvis de hæves en 1-1,5m til kote 3-3,5m. Ved havneindløbet ved Trekroner vil den nye kyststrækning så skulle starte. De lavvandede områder ud for kysten kan fyldes op med overskudsjord fra de næste 20-30 års bygge- og infrastrukturprojekter andre steder i byen. Dette vil kunne skabe en samlet bydel af holme med Nordhavnen og Refshaleøen som en del af dette nye byområde. Sammen med en ny sluse og stormflodsporte vil holmene kunne lukke hele inderhavnen af i forbindelse med stormfloder. Centrale dele af København vil derved blive en indre laguneby. Et nordens Venedig, hvor bebyggelser helt ned til vandet uden oversvømmelsesfare er muligt. En stor sammenhængende og rolig inderhavn velegnet til en række rekreative udfoldelsesmuligheder, som i fremtiden vil sikre Københavns ry for liveability.

Ned langs Amagers østkyst vil vi kunne videreudvikle strandparken, så den fungerer som en stor dæmning med plads til endnu flere badegæster og flere boliger med fantastisk udsigt.

I området fra Københavns Lufthavn og rundt til Amager Fælled vil en dæmning som på Amager Fælled være oplagt. Foran denne kystsikring vil kunne skabes lavtliggende strandenge, der vil kunne være en ramme om natur og dyreliv, som det kendes fra Saltholmen og Amager Fælled. Enkle mindre boligbyggerier med havudsigt tæt på smuk ny natur vil være oplagt at placere her.

Mod syd vil det være optimalt at lave en række stormflodsporte ved broen mellem Avedøre Holme og Amager. Dette vil sammen med en nyetablering af en række øer og holme i det lavvandede område kunne skabe et helt unikt nyt natur- og byområde. En smuk skærgård ud mod Køge Bugt.

Etableringen af holme, øer, dæmninger og porte kan sammentænkes med ny infrastruktur, som i stedet for kostbare borede metroer og havnetunnel kan udformes som billigere anlæg over jorden på holmene. Derved vil vi kunne løse disse udfordringer samtidig med klimasikringen og spare rigtigt, rigtigt mange penge.

Så ved at klimasikre byen med nye øer og holme vil der kunne klimasikres og samtidig udvikles nye områder til flere boliger og arbejdspladser i Købehavn. Så København også har plads til at huse de næste mange generationer, der ønsker at flytte til byen. Og forsat være verdens bedste storby at bo i.

Jonas Sangberg og Thomas Kock er partnere i arkitektvirksomheden POLYFORM, som arbejder med byplaner, byrum og byggeri i byen. De er lige nu bl.a. med til at udvikle Københavns Nordhavn, Grønttorvet i Valby og har bl.a. skabt det nye Købmagergade, Kultorvet og museumshaven på Statens Museum for Kunst.

Relevant information

Klimasikring på Godsbanearealet i Aalborg
http://www.polyformarkitekter.dk/godsbanearealet-i-aalborg/