Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/11-15   -   Pressemeddelelse

Flere hjælper hunden på lige fod med resten af familien



Opstår der problemer, hjælper danskerne deres hund eller kat på lige fod med resten af familien, viser ny undersøgelse. Samtidig betaler markant flere for en 'personlig' kæledyrsbegravelse.

De gamle dage, hvor en hund var et nyttedyr, der blev aflivet, når den fik ondt i poterne, er lang tid siden.
Et usædvanlig højt antal danskere bruger nemlig stadig flere penge og mere tid på at passe og pleje deres kæledyr, især hunde og katte. Årsagen: Danskerne passer ekstra meget på dyrene, fordi de opfatter dem som en del af familien.

Det viser en undersøgelse foretaget af dyrlægekæden AniCura, der har spurgt over 1.000 kæledyrsejere om deres omsorg for hjemmets kæledyr. 87 procent vil hjælpe deres "˜kæledyr på lige fod med andre i familien, hvis det bliver sygt eller kommer til skade'.

"Omsorgspilen har især været kraftigt opadgående efter finanskrisen. Først og fremmest bruger dyreejerne markant flere penge på kvalitetsfoder og udstyr. For det andet oplever vi, at familierne i stigende grad undersøger alle muligheder for behandling, specialoperationer og specialmedicin, hvis deres hund eller kat er blev syg eller kommet galt afsted. Danskerne kæmper mere for deres dyr end tidligere," siger adm. direktør og dyrlæge, Jens Eslau hos AniCura Københavns Dyrehospital.

Flere bestiller urne og askesmykker
Og omsorgen for kæledyret fortsætter i bedste velgående, når dyret udånder, fortæller man hos Dansk Dyrekremering, som har oplevet en fordobling i antallet af kæledyrskremeringer siden 2011.
Her påpeger man, at tendensen til at personliggøre og ritualisere begravelsen, som først sås i København og siden Odense og Århus, i dag har spredt sig.

"Vi oplever, at et støt stigende antal hunde- og katteejere ønsker deres dyr kremeret og lagt i en særlig urne efter eget valg. Herefter foretager de selv en bisættelse, f.eks. på en mindelund, eller stiller urnen hjemme på kaminen. Vi ser også, at folk får asken fra dyret lagt ind i smykker, så de bagefter har dyret tæt på sig. Folk vil have en personlig begravelse og har mange specifikke krav til hele processen. Netop som var det et familiemedlem, der er gået bort," siger Knud Ribergaard, adm. direktør hos Dansk Dyrekremering i Hedensted.

Skruer op for udgifterne
I undersøgelsen svarer 80 procent desuden, at kæledyrsejere fremover ventes at bruge flere penge på deres dyrs sundhed. Hver anden dyreejere vil i det kommende år poste flere penge i deres hund eller kat i forhold til i dag.

Billedtekst:
Ny undersøgelse viser, at danskerne passer ekstra meget på deres kæledyr, fordi de opfatter dem som en del af familien.

Billeder


Pressekontakt

Jens Eslau
Adm. direktør og dyrlæge
  36175711
  24944124

Firma

AniCura Københavns Dyrehospital
Poppelstykket 11
2450 Sydhavnen, Danmark

  36175711

http://anicurakbh.dk/

Modtag nyheder fra AniCura Københavns Dyrehospital på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire