Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-14   -   Pressemeddelelse

Danskernes kæledyr bliver også tykke i julen



BJØRNETJENSTE: Danskerne elsker at forkæle deres hund eller kat med godbidder i julen. Men i virkeligheden kan andebryst i foderskålen blive startskuddet til overvægt, gigt og gangbesvær, forklarer dyrlægerne hos AniCura.

Det er ikke kun os danskere, som tager på i julen - også vores kæledyr får som regel lidt ekstra sul på kroppen, fordi vi forkæler dem i december.

Men vil du din hund eller kat det godt, så hold igen med godbidderne. Omkring hver tredje hund og kat er i forvejen for tyk, vurderer Danmarks største hospital for hunde og katte, AniCura Københavns Dyrehospital. Og mange får henover julen nogle ekstra kilo, som senere giver gangbesvær, gigt og smerter.

Hunde kan ikke sige nej
"Desværre oplever vi mange eksempler på, at hunde får alt meget at spise i december, fordi hjemmene er fulde af mad. Det kan være alt fra desserter, rester fra julebordet, godbidder som chokolade, is og julekonfekt, fordi vi gerne vil forkæle vores dyr. Dyrene siger sjældent nej, fordi de fra naturens side er vant til at spise, når der er føde. Nogle tager to-tre kilo på, og det får de svært ved at komme af med igen. For en lille hund på tyve kilo svarer det til at tage otte kilo på, hvis man er en voksen på 80 kilo. Så skal der virkelig motioneres i de kommende måneder for, at hunden eller katten smider det overflødige fedt," siger Jens Eslau, dyrlæge og administrerende direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital.

Rammes af livsstilssygdomme
Ligesom mennesker pådrager overvægtige hunde og katte sig også livsstilssygdomme såsom indsnævrede arterier, for højt blodtryk og risiko for blodpropper og diabetes. Får dyret først diabetes, betyder det dyre behandlinger resten af dyrets levetid.

Samtidig ender de mange problemer med at bide sig selv i halen.

For mange søde sager betyder nemlig ikke bare, at dyrene bliver overvægtige, de resulterer også i, at dyrene får et lavere energiniveau og mister lysten til at gå en tur. Og taber dyret sig ikke, ender det som regel med at udvikle gigt, der gør det smertefuldt at træde på poterne.

"Skal dyrene smage den lækre andesteg eller juleskinken, kan det være en god idé at veje portionerne. En anden idé kan være at skrive ned, hvornår man giver sin hund eller kat godbidder, så det ikke løber løbsk. Herudover bør man blande maden op med slankefoder og tage sit dyr med ud i naturen, så det får brændt de overflødige kalorier af, før de sætter sig på sidebenene. Især større hunde elsker og har et stort behov for motion. Har man mindre hunde eller indekatte, kan man overveje indeaktiviteter med legetøj, der får dyret til at røre sig," lyder anbefalingen fra Jens Eslau.

FAKTABOKS: SÅDAN UNDGÅR DU EN TYK HUND ELLER KAT
1. Hold igen med at fodre med julemaden. Den er meget fedtrig. Samtidig kan tilberedt menneskemad indeholde flere ingredienser, der kan irritere din hunds mavetarmkanal og føre til diarré og smerter.
2. Køb evt. slankemad. Det holder vægten nede, da lightprodukter indeholder masser af fibre (der øger mæthedsfølelsen) og samtidig er kaloriefattige.
3. Er du glad for at gå en tur eller løbe, så tag hunden med. Motion er fantastisk for kredsløbet og fedtforbrændingen. Har du en indekat, så køb et kradsetræ så den kan klatre inden for eller legetøj, der aktiverer den.

Billedtekst
For mange søde sager betyder ikke bare, at dyrene bliver overvægtige, de resulterer også i, at dyrene får et lavere energiniveau og mister lysten til at gå en tur.


Relevant information

Læs mere om AniCuras gigtbehandling her
http://anicurakbh.dk/saadan-hjaelper-vi-dig/gigtbehandling-goldtreat/

Sådan kan du træne din hund i vand
http://anicurakbh.dk/saadan-hjaelper-vi-dig/traening-vand-med-waterwalker/


Billeder


Pressekontakt

Jens Eslau
Adm. direktør og dyrlæge
  36175711
  24944124

Firma

AniCura Københavns Dyrehospital
Poppelstykket 11
2450 Sydhavnen, Danmark

  36175711

http://anicurakbh.dk/

Modtag nyheder fra AniCura Københavns Dyrehospital på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire