Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-14   -   Pressemeddelelse

Isstjerneløbet - en vinter-klassiker i Hedeland



25. januar 2015 kan hundredvis af mountainbike-ryttere - erfarne og nybegyndere - få afløb for nytårsfortsætterne, når Roskilde Cykel Motion afholder det årlige Isstjerneløb. Tilmeldingen er åben.

Når det traditionsrige Isstjerneløb i Hedeland ved Roskilde afvikles 25. januar 2015, er det 20 år siden, at løbet blev kørt for første gang i 1995. I 2014 viste 350 tilmeldte mountainbike-ryttere, at Roskilde Cykel Motions januar-løb har etableret sig som en vaskeægte MTB-klassiker.

To distancer
Isstjerneløbet afvikles på en spændende og varieret rute i Hedeland ved Roskilde i området omkring den kendte skibakke. Ruten er på 22 km, og man kan som rytter vælge at køre den en eller to gange.
Hurtigste mand på 22 km-ruten var i 2014 Morten Barsøe (52.33 min.), mens Andreas Rasmussen var hurtigst gennem de 44 km (1.39.40 time).

For løbskommissær John Kloth Petersen handler Isstjerneløbet dog om meget mere end fart for de forventeligt 350-500 deltagere.

- Det vigtigste for os er, at vi har skabt et løb og en ramme, hvor alle, der vil køre et MTB-løb, kan være med. Hedeland byder på et fantastisk varieret og kuperet terræn, hvor man både kan køre for at vinde og for at få sig en helt særlig cykel-oplevelse i det smukke område, siger John Kloth Petersen.

På trods af navnet Isstjerneløbet, kan løbet byde på alt mellem en gang sjov mudder og snedækkede bakker, hvilket på hver sin måde stiller krav til teknikken.

Velegnet til familie-support
Men der er ikke kun oplevelser til deltagerne. Hedeland er nemlig særligt velegnet for supportere, påpeger John Kloth Petersen.

- Man har fremragende overblik fraskibakken,hvorfra man kan følge rytterne. Andre gode udsigtsposter er de syv høje og vinmarkerne, så det er også en af de bedre og sjove muligheder for at tage familien med til MTB-løb, siger løbskommissæren.

...

Praktisk info
Løbet starter: 25. januar kl. 10
Sted: Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, 2640 Hedehusene
Pris: 150 kr.
Sidste tilmelding: 23. januar

Alle MTB-ryttere kan før løbet fylde depoterne op med vand og energidrik, mens der efter løbet bydes på varm suppe og en kop kaffe med kage.
Information om løbet er opslået på mtb-kalenderen og dcu-motion som henviser til www.rc-m.dk
Her kan både tilgås deltagerliste for 2015, billeder fra 2014 og løbsbeskrivelse og løbsprofil. Ruten kan downloades på GPS. Tilmelding foregår elektronisk

Arrangør er Roskilde Cykel Motion, der bl.a. også arrangerer Skjoldenæsholm-løbet og Roskilde Holdmatch. Mere information på www.rc-m.dk/isstjerne eller hos løbskommissær John Kloth Petersen, tlf.: 26450145

Relevant information

Læs mere om Isstjerneløbet
www.rc-m.dk/isstjerne


Billeder


Pressekontakt

John Kloth Petersen
  +45 26450145

Firma

Roskilde Cykel Motion
Rørmosen 37
4000 Roskilde, Danmark


http://www.rc-m.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Cykel Motion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire