Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/01-16   -   Pressemeddelelse

Netto fortsætter offensiv ekspansion

Danmarks største dagligvarekæde har over 50 nye eller udvidede butikker på tegnebrættet i 2016

De danske forbrugere har udsigt til at kunne handle i flere end 50 nye eller udvidede Netto-butikker i løbet af 2016.

Netto åbner i det kommende år mindst 25 helt nybyggede butikker, både på nye og på eksisterende placeringer. Derudover gennemgår mindst lige så mange butikker omfattende udvidelser eller renoveringer, der vil give kunderne en ny butiksoplevelse i tråd med Nettos seneste standarder.

Det er især kundernes stigende forventninger til discount og Nettos fokus på et bredt udvalg af frisk frugt og grønt, fersk kød og friskbagt brød, der giver kæden behov for flere kvadratmeter og moderniserede butikker over hele landet.

- Både på vores markedsandele og antallet af kunder har vi de seneste år oplevet vækst. Det tager vi som et klart signal fra kunderne om, at de er tilfredse med vores høje kvalitet og lave priser. Med det i baghovedet er vi også overbeviste om, at der er plads til flere butikker på landkortet, siger Brian Seemann, direktør for Netto Danmark.

Åbner kun rentable butikker
Siden Netto åbnede sin første butik i 1981, har discount gået sin sejrsgang hos de danske forbrugere. Især i de seneste år er discountbutikker skudt op over hele landet og har kapret markedsandele fra de traditionelle supermarkeder.

Generelt er indtjeningen per discountbutik faldet, i takt med at antallet af butikker er steget - men den udvikling gælder ikke for Netto.

- Vi ønsker kun at drive rentable butikker, og som den reelt eneste landsdækkende discountkæde med i alt 461 butikker har vi relativt mindre rum til at åbne nye butikker, uden at de tager omsætning fra eksisterende Netto-butikker. Derfor investerer vi både i at udvikle nuværende butikker, samtidig med at vi åbner nye af slagsen, hvor det giver mening, siger Brian Seemann.

Lukkelov ændrer indkøbsmønstre
Den seneste udvikling i Netto er sket i forhold til kundernes ændrede indkøbsmønstre. Efter lukkelovens liberalisering i 2012 har flere og flere kunder flyttet deres indkøb til de tidlige morgentimer og sene aftentimer.

- Kundernes indkøbsmønstre har udviklet sig drastisk siden lukkelovens liberalisering, og kunderne har en forventning om at kunne handle, når det passer dem bedst. Det imødekommer vi fra Nettos side med udvidede åbningstider og nogle steder endda med døgnåbne butikker, siger Brian Seemann.

Netto har udvidet åbningstiderne i en lang række af kædens butikker. Foruden en håndfuld døgnåbne butikker i og omkring København, Aarhus og Odense har et stort antal butikker ligeledes udvidet åbningstiderne fra de traditionelle 8-22 til enten 8-23 eller 7-23.

Fakta om Netto
- Antal butikker: 461 (inkl. døgnNetto)
- Den første Netto slog dørene op på Godthåbsvej i København i 1981
- Netto er målt på omsætning og antal butikker den største dagligvarekæde i Danmark
- Netto indførte som den første danske dagligvarekæde faste åbningstider 8-22 efter lukkelovens liberalisering i 2012
- I december 2014 var Netto den første dagligvarekæde til at få døgnåbent i tre udvalgte butikker i København, Lyngby og Aarhus
- Siden er yderligere tre døgnåbne Netto-butikker kommet til, herunder den første af sin slags i Odense, så Netto i dag har samlet seks døgnåbne butikker på landsplan
- Netto er et af Danmarks mest kendte brands, og ifølge Mindshares 3D™-analyse fra 2014 er Netto også et af de mest afholdte og det mest udholdende brand i Danmark

Pressekontakt


Firma

Dansk Supermarked A/S
Bjødstrupvej 18
8270 Højbjerg, Danmark


http://dansksupermarked.dk

Modtag nyheder fra Netto på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire