Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/07-15   -   Pressemeddelelse

Flere end nogensinde har søgt ind på en videregående uddannelse

Søgningen til de videregående uddannelser når endnu en gang nye højder med over 90.000 ansøgere. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen håber, at mange unge har søgt ind på uddannelser over hele landet, hvor der er gode udsigter til at få et job.

92.477 har søgt om optagelse på en videregående uddannelse i 2015 efter ansøgningsfristens udløb den 5. juli klokken 12.00. Det er det højeste antal ansøgere nogensinde.

Uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen, glæder sig over de mange ansøgere:

- Uddannelse giver frihed og flere muligheder for den enkelte. Og både danske virksomheder og den offentlige sektor har brug for kvalificeret arbejdskraft, så jeg er glad for, at mange unge har søgt en videregående uddannelse.

I morgen vil der være en opgørelse over, hvilke uddannelser og uddannelsesinstitutioner de unge har søgt ind på. Den opgørelse ser uddannelses- og forskningsministeren frem til:

- Det er ikke nok kun at se på antallet af ansøgere. Det vigtige er, om de unge har søgt ind på fagområder, hvor arbejdsgiverne har brug for flere hænder. Det gælder ikke mindst uddannelser rettet mod den private sektor, siger Esben Lunde Larsen.

Søgning og optag på de videregående uddannelser
5. juli: Frist for ansøgning i kvote 1
30. juli: Alle ansøgere får svar på deres ansøgning. Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggør den 30. juli klokken 00.01 hovedtal fra Den Koordinerede Tilmelding med antal ansøgere, antal optagne samt adgangskvotienter på de forskellige uddannelser på www.ufm.dk

I 2014 søgte 91.231 ind på en videregående uddannelse, i alt begyndte 65.094 nye studerende på en videregående uddannelse.

Pressekontakt

Jesper Langergaard
Leder af presseenheden
  7231 8020

Firma

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark


http://ufm.dk/

Modtag nyheder fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire