Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/01-17   -   Pressemeddelelse

Bliv en bedre rytter

Centreret Ridning - I ét med hesten er den første bog oversat af Karin B. Hoffmann til dansk om Centreret Ridning, som handler om, hvordan man kan forbedre sig som rytter. Ved at beherske sin egen krop og bruge den bevidst kan man opnå harmoni med hesten, mener bogens forfatter, Sally Swift.

At ride centreret handler om at kende sin egen krop og om at forstå, hvordan hesten oplever rytteren, og hvilke forudsætninger du som rytter giver din hest. Forfatteren præsenterer en ny måde at se på ridning på som en metode, der bygger på billeder og tankegange, som hun har udviklet gennem mange år som instruktør.

Sally Swift har på en videnskabelig, men langt fra kedelig måde, analyseret hestens bevægelsesmønster samtidig med, at hun har fordybet sig i menneskets funktioner og reaktioner ned gennem hele kroppen, uden at hun har glemt tæerne.

I modsætning til andre ridebøger, som er skrevet af professionelle ryttere, der har et medfødt talent og aldrig har tænkt over, hvordan man skal bevæge armen, sit hofteled eller sine sædeknogler, så samspillet mellem hest og rytter fungerer optimalt, har Sally Swift hele tiden skulle være bevidst om, hvordan hun brugte sin krop, da hun tidligt fik konstateret scoliose.

Centreret Ridning er ikke nogen bestemt ridedisciplin, men en teknik, der går på tværs af alle discipliner, så den ikke begrænser sig til dressur, men kan bruges indenfor alle former for hestesport, lige fra springrytteren til kusken, der konkurrerer i maraton eller forhindringskørsel, og også til hobbyrytteren.
Igennem hele bogen bruger hun et bredt og varierende billedsprog og konkrete øvelser, som er helt enestående og gør det let for læseren at forstå, hvad der menes.

Tænk dig, at din krop er sammensat af byggeklodser, at dine lårben er små svømmefødder, at dit korsben synker ned gennem hesten, indtil det når jorden, at dine ben er så lange, at de rører jorden, eller at dine arme og tøjlerne er tykke brandslanger. Sjovt billedsprog, som efter et stykke tids øvelse bliver forståelige og hjælper dig til at forstå, hvordan du skal bruge din og hestens krop for at nå frem til idealet, nemlig at være 'i ét med hesten'.
Ryttere på alle niveauer, selv professionelle ryttere, vil have glæde af at læse bogen og vil kunne forbedre deres ridning ved at bruge nogle af bogens mange øvelser.

Resuméet efter hvert kapitel og illustrationerne fremhæver yderligere bogens høje kvalitet.

Centreret Ridning. I ét med hesten. Sally Swift. Oversat af Karin B. Hoffmann. 369 kr. Trykværket.
Udkommer 6. jan. 2017

Billeder


Pressekontakt

Stig Petersen
Forlagsredaktør
  8853 6650
  20840461

Firma

Trykværket
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C, Danmark

  +45 88 53 66 50
  +45 2084 0461

http://www.trykvaerket.dk

Modtag nyheder fra Trykværket på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire