Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/09-14   -   Pressemeddelelse

Gyrstinge VVS gør friskole grønnere og billigere i drift

Det er ikke kun private forbrugere, som har fået øjnene op for, at grøn og vedvarende energi ikke bare er godt for miljøet, men også for pengepungen. Senest har friskolen Den lille Skole i Kgs. Lyngby valgt Gyrstinge VVS som samarbejdspartner i forbindelse med skolens energirenovering.

Institutioner som fx plejehjem, ungdomsklubber og væresteder kan få meget ud af at gennemgå deres bygninger og undersøge, hvordan der kan spares penge ved at udskifte et eksisterende varmeanlæg med et nyt. Det har Den lille Skole i Kgs. Lyngby i samarbejde med Gyrstinge VVS gjort, og det betyder, at friskolens gamle naturgasfyr bliver udskiftet med et MGM 99 kW Comfort Lux træpillefyr. Palle Hellemann, medlem af skolebestyrelsen, udtaler om beslutningen:

"Vi forventer en samlet besparelse på op til 3,5 mio. kr. over 20 år, dels fordi træpiller er langt billigere at fyre med, dels fordi prisstigningen på naturgas ifølge Energistyrelsens fremskrivninger er langt højere end på træpiller."

Den lille Skole har et årligt varmeforbrug på ca. 240-250.000 kWh, så det har været en afgørende faktor for bestyrelsen, at den valgte løsning er stor nok til at kunne håndtere dette, og at besparelsen ville være væsentlig. Men ikke bare økonomien er vigtig, også hensynet til miljøet har spillet en stor rolle for skolens beslutning:

"Bestyrelsen ønskede, at energirenoveringen skulle bidrage både til en bedre økonomi og en mere bæredygtig verden. Valget falder godt i tråd med vores værdier, hvor vi gerne vil være med til at passe på miljøet".

I mere end 35 år har Gyrstinge VVS haft fokus på grøn og vedvarende energi, og de har stor erfaring med at levere alle typer af bæredygtige og besparende energiløsninger tilpasset lige netop det behov, som kunden har. Niels Olsen, som er VVS-installatør og energirådgiver hos Gyrstinge VVS, er ikke i tvivl om, at Den lille Skole bliver glad for deres energirenovering:

"Fordelen ved at skifte et naturgasfyr ud med dette pillefyr vil være stor. Ud over at træpiller er langt billigere end naturgas, så har vi også tilpasset løsningen, så fyret bliver placeret i en container. Det betyder stor fleksibilitet i forhold til placering og påfyldning af piller, og at man sparer penge på en bekostelig ombygning af den eksisterende fyrkælder".

Niels Olsen mener, at interessen for energirenoveringer vil stige, efterhånden som det går op for institutioner, organisationer og virksomheder, at grøn og vedvarende energi ikke bare skåner miljøet, men også betyder en stor økonomisk gevinst i det lange løb.

Gyrstinge VVS blev etableret i 1949 og leverer og installerer alt inden for olie-, gas-, halm- og pillefyr og anlæg til sol- og jordvarme. Herudover udfører Gyrstinge VVS almindeligt VVS-arbejde og tilbyder serviceaftaler på varmeanlæg. Virksomheden har særlig ekspertise inden for alternativ energi.

Relevant information

Gyrstinge VVS
http://gyrstingevvs.dk/


Pressekontakt

Thomas Olsen
  +45 57 84 53 23

Firma

Gyrstinge VVS
Bakkegårdsvej 63
4100 Ringsted, Danmark

  57845323

www.gyrstingevvs.dk

Modtag nyheder fra Gyrstinge VVS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire