Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/06-13   -   Pressemeddelelse

Pillefyr konkurrerer med køer, grise og traktorer

Det er ikke kun dyr og maskiner, der er i centrum på Roskilde Dyrskue, der løber af stabelen den 7.-9. juni. Ringstedfirmaet Gyrstinge VVS præsenterer i år nogle af markedets mest effektive og økonomiske pillefyr, der for alvor skal få folk fra by og land til at få øjnene op for fordelene ved at fyre med grøn energi.

Mange taler om det. Flere og flere investerer i alternative energikilder. Derfor præsenterer Gyrstinge VVS et helt nyt biobrændselsfyr, som kan ses i drift, på virksomhedens stand på Roskilde Dyrskue, når der blændes op for den nye P&H Energy biobrændselskedel, som er udviklet til afbrænding af træpiller, flis og andre granulerede brændsler.

Det udstillede fyr kan opvarme en stor bolig, gård eller mindre beboelsesejendom. Men findes også i andre størrelser, både mindre og meget større.

- Vi mærker stigende interesse for at investere i varmeanlæg baseret på alternative energikilder. Der er især god økonomi i at investere i anlæg til biobrændsler, både for boligejere og landmænd. Derfor sætter vi alle sejl til på vores stand i år. Grøn energi er en god sag, og vi vil have det glade budskab ud om alle fordelene ved at kombinere bedre miljø og bedre økonomi, siger installatør Niels Olsen, Gyrstinge VVS.

Gyrstinge VVS har tre gode råd til dyrskue-gæster, der overvejer at investere i grøn energi i form af et pillefyr:

1. Ejendommen, hvor fyret skal installeres, skal have et højt energi forbrug
2. Installationen bør gennemføres af en autoriseret installatør, så er man sikker på at få optimal drift og brændselsøkonomi
3. For at sikre stabil drift mange år fremover bør man aftale et årligt servicetjek af fyret

- Vi glæder os til at vise dyrskuets gæster forskellige løsninger inden for grønne energianlæg. Vi har jordvarmeanlæg, solceller og altså kedler til biobrændsler med på vores stand. Man kan stadig få op til 15.000, pr. person i arbejdslønsfradrag pr. voksen person i husstanden, når man investerer i en ny energikilde. Vi kan lave en beregning så man kan få overblik over, hvor hurtigt investeringen tjener sig hjem, siger Niels Olsen.

Gyrstinge VVS A/S sælger og monterer alle størrelser biobrændselsfyr fra villaanlæg og til anlæg til gårde, godser, industrier, m.v. Firmaet er i øjeblikket ved at installere et større anlæg på Sydsjælland på 750 kW som kan varme over 100 parcelhuse op.


Relevant information

http://gyrstingevvs.dk


Pressekontakt


Firma

Gyrstinge VVS
Bakkegårdsvej 63
4100 Ringsted, Danmark

  57845323

www.gyrstingevvs.dk

Modtag nyheder fra Gyrstinge VVS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire