Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/11-20   -   Pressemeddelelse

BROENs første ungeambassadør udnævnt



Den sociale forening, BROEN Danmark, har i dag udnævnt sin første ungeambassadør. Maria på 21 år blev selv støttet af BROEN som barn til at gå til dans. Nu er hun klar til at fortælle sin historie om, hvad det betød som yngste af tre børn hos enlig mor at få en håndsrækning til sin fritidsaktivitet - at danse.

Udnævnelse af BROENs første ungeambassadør

For en måned siden, den 19. oktober, modtog BROEN Danmark Tine Bryld Prisen, også kaldet Danmarks Store Socialpris, ved en event på spillestedet Lille Vega i København. Prisoverrækkelsen blev sendt direkte på DR's P3, styret af P3-vært Line Kirsten Nikolajsen, kendt fra bl.a. radioprogrammet “Tabu”.

I den forbindelse fortalte en ung kvinde, Maria Skov Kristensen, om at være blevet støttet som barn til sin fritidsaktivitet af BROEN Horsens. Onsdag den 25. november blev hun udnævnt til ambassadør for BROEN Danmark, hvor hun kommer i selskab med to andre ambassadører, nemlig håndboldspilleren Johan Hansen og topsvømmeren Jeanette Ottesen.

Det drejer sig om den første ambassadør, som selv har været et BROEN-børn, nemlig Maria Skov Kristensen, der som barn og ung blev støttet af BROEN Horsens til at gå til dans i Juliussens Danseinstitut i Horsens. Hun fortsatte med at danse, til hun var 19 år, da hun stoppede på grund af lektiepresset på handelsgymnasiet.

Maria har repræsenteret BROEN på fineste vis ved flere lejligheder: Ved overrækkelsen af Tine Bryld Prisen i København på Lille Vega den 19. oktober, med interview i Avisen Danmark og medvirken i Go’ Morgen Danmark sammen med vores ambassadør, Jeanette Ottesen.

Maria er nu 21 år, arbejder på et sygehus, mens hun bliver afklaret om evt videre uddannelse.

Bag Tine Bryld Prisen står bl.a. TrygFonden.

Coronasikkert event
Det coronabegrænsede arrangement (max 10 personer) med udnævnelsen foregik i Sønderbro Kulturhus i Horsens. Selvfølgelig i den gymnastiksal på skolen, hvor Maria selv gik som barn, og hvor hun har danset i nogle af sine 13 år på danseskolen.

Der var en håndfuld særligt inviterede, bl.a. BROENs stifter Hans Søgaard, borgmester Peter Sørensen, danseskoleleder Ulla Juliussen, SSP-leder Jan Asmussen, tidligere socialrådgiver Lis Helbo, bestyrelsesmedlem fra BROEN Danmark Gitte Holgaard samt selvfølgelig Maria selv og hendes mor. Alle fortalte om deres vinkel på, hvordan BROEN udviklede sig fra et privat og lokalt projekt på Sønderbro i Horsens til den nuværende landsdækkende forening, BROEN Danmark, med aktuelt 32 lokalforeninger, alle med samme formål: At bygge bro for børn og unge fra socialt udsatte familier til gode fællesskaber i foreningslivet, hvor de kan møde andre børn og voksne rollemodeller.

Relevant information

Find mere om BROEN Danmark
https://broen-danmark.dk/


Billeder


Pressekontakt

Henrik Nørgaard
Foreningskonsulent
  +4522848576
Erik Haumann
Sekretariatsleder
  +4528598010

Firma

BROEN Danmark
Falstersgade 24
8700 Horsens, Danmark

  +45 28 59 80 10
  +45 22 84 85 76

https://www.broen-danmark.dk

Modtag nyheder fra BROEN Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire