Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-16   -   Pressemeddelelse

Norske lystsejlere mødes i Skagen til Kristi Himmelfart

For 21. år i træk mødes masser af norske lystsejlere i Skagen i forbindelse med Helly Hansen Skagen Race. Det er ét af årets største turistdage i Skagen, så hele byen er i højeste gear inden sejlerne ankommer i morgen til Kristi Himmelfart. Kapsejladsen starter onsdag aften, hvor sejlerne stævner ud fra Horten (Oslo Fjorden) med kurs mod Skagen.

Vejrguderne har vist sig gunstige over for lystsejlerne, der deltager i Helly Hansen Skagen Race i år. Med strålende sol og lune temperaturer er Skagen på den anden ende inden det for alvor går løs i morgen, når de norske lystsejlere kommer i mål. Det er 21. år, at kapsejladsen finder sted og i år er det 150 både, der stævner ud fra Horten (Oslo Fjorden) med kurs mod Skagen.

Der er således lagt op til et flot syn, når de mange sejlbåde ankommer til Skagen Kristi Himmelfartsdag. For mange lystsejlere er det blevet en fast tradition at benytte de ekstra fridage til at sejle til Skagen, så der bliver sikkert fyldt godt op i havnen.

Hos arrangørerne bag Helly Hansen Skagen er humøret højt og man har fået flere eftertilmeldinger end forventet på grund af den flotte vejrudsigt. Christian Gundersen, medarrangør af Helly Hansen Skagen Race, fortæller: "Da Kristi Himmelfart falder tidligt i år havde vi forventet lidt færre deltagere, da vejret kan være mere ustabilt og udfordrende for sejlerne på denne tid af året, og derfor er vi også glade for at have 150 sejlbåde med i kapsejladsen. På vegne af Helly Hansen Skagen Race vil jeg gerne sende en stor tak til Skagen Havn og til den tidligere ejer af Pakhuset Hans Sund for et godt samarbejde gennem årene."

I Turisthus Nord glæder man sig til at byde de mange norske lystsejlere velkommen til Skagen. Turistdirektør René Zeeberg, der holder velkomsttale før prisuddelingen til vinderne fredag den 6. maj udtaler: "Helly Hansen Skagen Race er ét af årets helt store højdepunkter i Skagen med masser af glade norske gæster i hele byen, og mange danske turister kommer også til byen i denne forbindelse. Der er en fantastisk stemning og i år er humøret ekstra højt med udsigt til strålende sol de kommende dage".




Relevant information

Helly Hansen Skagen Race
http://www.skagen-tourist.dk/helly-hansen-skagen-race-gdk600060


Billeder


Pressekontakt

Christian Gundersen
  +47 92 04 44 48

Firma

Turisthus Nord
Vestre Strandvej 10
9990 Skagen, Danmark

  30214203
  30214203


Modtag nyheder fra Turisthus Nord på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire