Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/12-14   -   Pressemeddelelse

Yeti Duvet: Blød luksusvarme du kan tage med overalt



Yeti introducerer et luksuriøst og let duntæppe, der hurtigt giver varme, og som kan pakkes sammen i egen lomme, så det fylder minimalt og kan tages med overalt. Oplagt hende, der altid småfryser.

Tindrende iskolde vinteraftner, hvor månen glimter i sneen, er smukke og dejlige - især hvis man selv sidder lunt og godt indendøre. Duneksperten Yeti, der er mest kendt for sine eksklusive dunsoveposer og dunjakker til ekstreme outdoorfolk, har brugt sin ekspertise til at udvikle et luksuriøst og let duntæppe, der giver varm hygge på kolde dage.

Plaidens moderne afløser
Duntæppet er en eksklusiv og moderne afløser for den traditionelle sofaplaid. Dunfyldet giver en hurtig varme, mens den diskret skinnende overflade giver indretningen et eksklusivt twist. Yeti Duvet er støvet granatrød på den ene side og blød koksgrå på den anden.

Da det lette duntæppe kan pakkes sammen i en integreret lomme og tages med, har det mange anvendelsesmuligheder. Det kan tages med i bilen og lune på lange ture, man kan have det i baghånden, hvis der er koldt i teatret, foredragssalen eller sportshallen. Duntæppet er også ideelt ovenpå sommerhusdynen i ydersæsonen og til at forlænge sommeraftnerne på terrassen, hvor man kan smyge sig ind i duntæppet, når det bliver køligt.

Fine gåsdun
Duneksperten Yeti laver primært letvægtsdunsoveposer og dunbeklædning til kræsne outdoorfolk, og har overført teknologi og materialer til dette lette og eksklusive duntæppe. Hemmeligheden bag tæppets lethed er Yetis særlige dunfyld, Crystal Down, der har en fyldevne på 600 cuin og dermed en høj isoleringsevne kombineret med en lav vægt.

Dun regulerer varmen, og derfor har duntæppet altid en behagelig temperatur. Crystal Down er ekstra fine gåsedun fra europæiske gæs, og Yeti har udviklet sin egen unikke mærkningsordning, så dunene kan spores.

Fakta om Yeti Duvet:
· Kan pakkes ned i egen lomme
· Størrelse: 200 x 140 cm
· Pakket størrelse: 30 cm x 20 cm
· Vægt: 1.400 g
· Stof yderside: Lighty Ash, 61% PA og 39% PES
· Stof inderside: Ripstop Nylon (100% PA )
· Fyld: Crystal Down 90/10 europæiske dun
· Fyldevne: EU Standard: 600 cuin (US Standard: cirka 640 cuin)

Dunspecialisten Yeti
Yeti blev grundlagt i 1983 af den tyske bjergbestiger Bernd Exner og specialiserede sig i soveposer af den fineste kvalitet til ekstremt brug. Ekspertisen i kvalitetsdun udviklede sig til en kollektion af eksklusivt overtøj til outdoor, som siden også er blevet efterspurgt i modeverdenen. Yeti er ultimativt duntøj til både polarørkenen og storbyens jungle.

Relevant information

Yeti pressemeddelelse: Blød luksusvarme du kan tage med overalt

Billeder


Pressekontakt

Erik J. Møller
CEO
  +45 73 73 40 60
  +45 23 32 71 61

Firma

Yeti
Papirfabrikken 74
8600 Silkeborg, Danmark

  73734000
  23327161

www.yetiworld.com

Modtag nyheder fra Yeti på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire