Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/02-14   -   Pressemeddelelse

Dyrk chili på friland



Chili-feberen raser over Danmark, og mange mennesker drømmer om at nyde de stærke frugter fra planter af egen avl. Chili stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor den vokser på solrige bjergskråninger, så planterne trives bedst i varme omgivelser. Ved at vælge de rigtige chili-arter kan man dog sagtens får succes med chili på altanen eller i en have uden drivhus.

Vælg fra Jalapenosfamilien

Er man nybegynder, så er det en god idé at starte med chilisorter, der har slægtsnavnet 'Annum'. Her finder man velkendte typer som Ancho, Mulato, Isleno, Serano og Jalapenos.

Fælles for 'Annum' typerne er, at de er lette at dyrke, modner hurtigt og tåler det omskiftelige vejr, der kendetegner den danske sommer.

Så dine chilifrø nu

Hvis man vil selv fremelske sine planter fra frø, så er det nu, man skal starte forberedelserne. Man kan godt forsøge sig med frø fra en frisk chili, men resultaterne svinger meget både med hensyn til spirevillighed og kvaliteten af plante og frugt.

Det sikre valg er at købe frø, der er fremavlet til formålet. Her er det et bredt spektrum af varianter indenfor både farve, styrke og størrelse på den udvoksede plante.

Så frøene i små potter eller et minidrivhus. Brug så- og priklemuld, der ikke er tilsat gødning, da dette vil svide de små nyspirede planter. Brug en vandforstøver til at holde jordoverfladen fugtig, så frøet har let ved at bryde igennem. Når planten har fået 5-6 sæt blade kan du plante den over i en større potte.

Ud i det fri

Uanset om chiliplanten er købt færdig eller hjemmeavlet, så skal den vænnes langsomt til livet på friland. Når dagstemperaturen kommer over 15-16 grader, så kan planterne sættes udenfor et par timer. Denne periode forlænges løbende og efter et par uger er chilien fuldt afhærdet.

Den bedste måde at få planterne til at give mange chilifrugter er ved at lade dem udtørre lidt mellem hver vanding. Det er en biologisk mekanisme, at planten sætter mange frø, når den er i risiko for at visne. Så vent med at vande til plantens blade begynder at hænge lidt. Et andet tip er at fjerne de første 5-8 blomster. Det fremmer også produktionen af chilifrugt.

Jo større krukke, man sætter sin chili i, jo større bliver planten. Man kan dog sagtens klippe planten tilbage, og den vil hurtigt sætte nye skud. Chili sætter pris på læ og en solrig vokseplads. Til gengæld kvitterer planten med smukke blade, frodig vækst og farverige frugter igennem hele sommeren.

Relevant information

chili på altanen
http://altan-inspiration.dk/chili-pa-altanen


Billeder


Pressekontakt

Lotte Andreasen
  +45 30 48 00 99

Firma

Altan-Inspiration.dk
Gl. Næstvedvej 41
4683 Rønnede, Danmark

  +45 30 48 00 99
  +45 30 48 00 99

www.Altan-Inspiration.dk

Modtag nyheder fra Altan-Inspiration.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire