Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-15   -   Pressemeddelelse

Forærede kunder gratis mobil-venlig opdatering

UniFlip, som er en online selvbetjeningsløsning til omdannelse af PDF til e-tryksager, opdaterede gratis mere end en halv million e-tryksager til mobil-venligt responsivt design for kunderne allerede i februar 2015.

Google annoncerede den 21. april 2015, at søgemaskinen fremover nedprioriterer indhold på internettet i søgeordsresultaterne, som ikke er optimeret til tablets og mobiltelefoner, og derfor er det vigtigt, at eksempelvis elektroniske tryksager i bladre-format er mobil-venlige.

Googles tiltag er en konsekvens af, at mere end 60 % af internet-brugere i dag benytter mobile enheder til søgninger og læsning.

"Vi er meget stolte over, at opdateringen lykkedes uden problemer for kunderne, der ikke behøvede at foretage sig noget i forbindelse med opdateringen, og ikke bekymre sig om de nye krav fra Google", fortæller direktør Kim T. Rasmussen, UniFlip A/S.

"Vores kunder er en blanding af professionelle reklamebureauer, web designere, grafikere, marketingpersonale, CMS udbydere, virksomheder og organisationer i mere end 80 lande, og det er vigtigt for vores kunder, at e-tryksager produceret med vores løsning, giver læseren en optimal oplevelse.

Mange mener, at kravene fra Google er uden betydning, men vi synes, at det er logisk, at hvis læsere af e-tryksager og andet indhold skal have en god oplevelse, skal designet kunne tilpasse sig til skærmens størrelse og opløsning på pc, tablet og mobiltelefoner.

Det har været en stor udfordring, at opdatere ældre e-tryksager baseret på Flash teknologi til det nye responsive HTML5 format, og vi har investeret mere end 5.000 programmørtimer på denne vigtige opdatering.

Opdateringen har været gratis for vores brugere, og illustrerer én af de væsentlige styrker ved at benytte en online løsning fremfor traditionel software
", slutter Kim T. Rasmussen.

UniFlip oplyser ligeledes som eksempel, at den internationale koncern Atlas Copco, som har benyttet systemet gennem de sidste 6 år og produceret mere end 2.000 e-tryksager, der alle er placeret på Atlas Copcos egne web servere, ligeledes er blevet opdateret til mobil-venligt design.

Er din online tryksag mobil-venlig?
Benyt Googles testværktøj og se, om dine nuværende e-tryksager består Googles Mobile-Friendly test, ligesom UniFlip's løsning gør det.

Linket kan også benyttes til at tjekke, om hjemmesider, e-tryksager og andet indhold på internettet er mobil-venligt.

Fordele med HTML5 i forhold til Flash
Apples stifter Steve Jobs forudsagde for 5 år siden, at Flash aldrig ville kunne fungere optimalt på mobile enheder, hvorfor Apple dengang droppede indhold baseret på Flash på iPad og iPhone.

Gense det 5 årige gamle TV interview med Steve Jobs, hvor han forudser, at HTML5 er fremtidens løsning fremfor Flash i denne YouTube video: https://www.youtube.com/watch?v=YPb9eRNyIrQ

Man kan i øvrigt læse mere om fordelene ved mobil-venligt og responsivt design på uniflip.dk

# # #


Kort om UniFlip A/S
UniFlip A/S var en af de første på markedet for 6 1/2 år siden med en selvbetjeningsløsning til omdannelse af PDF til professionelle bladre-tryksager til online brug.

Selskabet har kunder i mere end 80 lande, som dagligt benytter løsningen, hvor man i øvrigt kan indsætte videoer, web elementer, links, uploade billeder på siderne, så e-tryksagen bliver interaktiv og kan tilpasses til online brug.

Den interaktive bladring i magasiner, kataloger, brochure eller andre e-tryksager foregår ved benyttelse af musen, tastatur eller finger, som det kendes fra traditionelle tryksager.

Det er gratis at teste selvbetjeningsløsningen på Uniflip´s hjememside, hvor man selv opretter sig som bruger og kan teste alle funktioner.

Relevant information

<b>Læs mere om Googles krav til mobil-venligt design</b>
http://googlewebmastercentral.blogspot.dk/2015/04/rolling-out-mobile-friendly-update.html


Billeder


Pressekontakt

Kim T. Rasmussen
Adm. Direktør
  +45 70 22 70 69
  +45 22 10 43 40

Firma

Uniflip A/S
Tune Parkvej 5
4030 Tune, Danmark

  +45 7022 7069
  +45 22 10 43 40

http://www.uniflip.com

Modtag nyheder fra Uniflip A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire