Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-15   -   Pressemeddelelse

1. Maj med Moderne Sexologi & Åbent Hus på Sexologiskolen Århus.

Fredag d. 1. maj kl. 9.15 åbner vi dørene på Sexologiskolen i Århus, med kaffe på kanden - og inviterer til en spændende dag i sexologiens tegn. Sexologerne er fra Sexologiskolens 4. Hold i Århus, og de kan efter bestået skriftlig og mundtlig eksamen d. 16. september kalde sig eksaminerede og certificerede sexologer fra Sexolgiskolen.

De nye sexologer, har valgt at gå i dybden med forskellige sexologiske emner, og kaste lys over relevante nutidige aspekter af moderne sexologi.

Hver præsentation varer 15 min. og følges op med kommentarer, spørgsmål og svar. Dagen er speciel idet fremlægningen er åben for alle, fra kærester til naboer, nye elever og presse. Og er en god mulighed for at se, hvad vi arbejder med på Sexologiskolen, såvel som, hvad der rør sig indenfor det store, vitale område, moderne sexologi.

Sexologiskolen har siden 2009 uddannet sexologer & parterapeuter - med fokus på det hele menneske på skolen i København og i Århus. Skolen optager i år til 5 nye hold. 2 Sexolog, 2 Parterapeut og 1 Specialeuddannelse.

De nye hold starter i Århus, Sexolog d. 6. november og Parterapeut d. 27. november.

Uddannelserne er på 13+12 moduler af hver 3 dage, fredag-søndag og varer 1 1/2 år. Ansøgerne har forskellig baggrund, og der søges ved rekvirering af ansøgningsskema på info@sexologiskolen.dk

Det er en god idé at melde sig til I god tid. Af hensyn til sexologerne, og deres præsentation, er det alene muligt, at gå ind og ud, imellem fremlægningerne, hvor døren er åben. Under selve fremlægning vil døren være låst.

Fremlæggelse af Sexologernes Hovedopgaver: Fredag d. 1. maj. Fra kl. 9.15-17.10 ca.

Adresse: Sexologiskolen Århus, Strandvejen 96, 2. Sal (v. børnehaven)
8000 Århus C.

Emner og nye Sexologer:

Kl. 9.15-9.50 Amanda Skårup Hansen: "Luksus Weekend Kursus for Kvinder"
Kl. 9.50-10.25 Lene Hutters: "Kvindens Lyst - og når den mangler"
Kl. 10.25-11.00 Hanne Marie Kroghede Olsen: "Kvinder der tænker for meget under Sex"
Kl. 11.00-11.35 Marianne Skaalum Fisker Jensen: "Skam"
Frokost: 11.35-12.05
Kl. 12.05-12.40 Annemette Christensen: "For at få noget til at gro, må man vande det - Om Seksualiteten i parforhold"
Kl. 12.40-13.15 Camilla Vestergaard Waldemar: "Det Åbne Parforhold"
Kl. 13.15-13.50 Hanne Kløvborg: "Kvinde Kend dit Køn"
Kl. 13.50-14.15 Helle Fjord: "Seksualiatet i Alderdommen"
Kl. 14.15-14.50 Kelvin Varst: "Det modne åbne forhold"
Kl. 14.50-15.25 Marta Yepes: "Transkønnet"
Kl. 15.25-16.00 Ghitta Revsbæk Rosa: "Polerne smelter - om polaritet i seksualitet og parforhold"
Kl. 16.00-16.35 Loulou Theresia: "Mænds seksuelle sundhed ved rutinemæssig indtag af hash over længere tid""
Kl. 16.35-17.10 Christina Duus: "Mandens Seksuelle Revolution"

Her får du lige en smagsprøve på hovedopgaven fra Helle Fjord:
forflyttelsespligtig korrespondent eng/fra i Udenrigsministeriet (1991-2002)

Emne hovedopgave: "Seksualitet i alderdommen" - målgruppe 80-90+ årige

Mit valg af emne er motiveret af åbne samtaler med min skønne mor på snart 93 omkring hendes seksualitet efter min far døde for 34 år siden. Jeg har gennem min brede research oplevet, at denne aldersgruppe er overset i litteraturen og offentligt tilgængeligt materiale i det hele taget.

Gennem interviews med bl.a. 7 ældre personer inden for målgruppen, udvalgte kommuner, læger og plejepersonale har jeg identificeret et behov for italesættelse af seksualitet i alderdommen, retningslinjer og kommunikationsværktøj.

Emnet er generelt tabuiseret hos plejepersonale i hjemmeplejen og på plejehjem, snarere end blandt de ældre selv, der gerne taler om følelser, kærlighed og seksualitet, når de føler tillid og ligeværdighed.

Jeg giver i min konklusion anbefalinger til optimeringer på forskellige niveauer samt eksempler på, hvordan jeg som sexolog kan samarbejde med forskellige faggrupper for at skærpe fokus på seksualitet i alderdommen som en kontinuerlig og vigtig del af livskvaliteten.

Vi glæder os til at byde velkommen på Sexologiskolen - til en anderledes 1. maj

Relevant information

Tilmelding
https://www.facebook.com/events/684204791706199/


Billeder


Pressekontakt

Yazmin Fox
Sexolog
  +45 2670 5577

Firma

Sexologiskolen
Gunløgsgade 1
2300 København S., Danmark

  +45 70 26 55 77

http://www.sexologiskolen.dk

Modtag nyheder fra Sexologiskolen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire