Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/03-12   -   Pressemeddelelse

Mål selv mængden af radioaktiv radon i dit hjem

Et øget fokus på radon i hjemmet får BatteryStore til at tænke nyt. Det kan være dyrt at anskaffe sig en radonmåler, men hos BatteryStore kan man nu både købe og leje en radonmåler til at måle mængden af radon i sit hus.

- En radonmåler er en dyr investering, som mange mennesker måske ikke er villige til at betale for. Vi har derfor gjort det muligt for almindelige danskere at leje en radonmåler, så de ikke selv behøver at gå ud og investere i én, fortæller Gert Brandt fra BatteryStore.

Ved at leje en radonmåler er det således blevet nemt og billigt selv at undersøge, om der er problemer med radon i indeklimaet i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Radon er kræftfremkaldende
Med mediernes øgede omtale af den skadelige radon er flere og flere danskerne blevet bevidste om de sundhedsmæssige risici, der følger med at have en stor mængde radon i sin bolig.

- Vi har oplevet, at et stigende antal danskere er begyndt at få øjnene op for, hvor skadeligt radon kan være. Vi mener, at det er et vigtigt emne at få fokuseret mere på, udtaler Gert Brandt fra BatteryStore.

Radon er en radioaktiv gasart, som årligt er med til at forårsage ca. 300 tilfælde af lungekræft. Særligt for rygere er sundhedsrisikoen for lungekræft forhøjet sammenlignet med ikke-rygere.

Netop derfor er det en god idé at få målt radonniveauet i det område, hvor man bor. Det øgede fokus på radon har medvirket til, at BatteryStore har oplevet en stigende efterspørgsel på radonmålere. Som navnet angiver, er BatteryStore forhandler af mange typer batterier, men altså også radonmålere, sikkerhedsprodukter og meget andet.

Hvordan kommer radon ind i huset?
Gasarten bliver dannet i undergrunden og siver op gennem revner og sprækker i jorden. Den sundhedsskadelige luftart kan hverken ses eller lugtes, og det er derfor nødvendigt at bruge en radonmåler.

I tilfælde af store mængder radon i ens bolig kan der være behov for forbedringer i form af bedre ventilation, tætninger og radonsug, samt god udluftning.

Læs mere om radonmålerne her: http://www.batterystore.dk/category/radonmaaler-16/

For yderligere spørgsmål, kontakt Gert Brandt på tlf. 6611 6144 eller pr. mail gert@batterystore.dk

Relevant information

http://www.batterystore.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Battery Store
Brandts Passage 30-32
5000 Odense C, Danmark

  6611 6144
  6611 6144

http://www.batterystore.dk/

Modtag nyheder fra Battery Store på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire