Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/12-14   -   Pressemeddelelse

Sådan læste vi i 2014

Saxo samler op på bog-tendenser i 2014, og afslører årets bestsellerliste.

Bloggerne blev forfattere
To 14-årige veninder fik deres forfatterdebut med trin-for-trin guiden Fletninger, og blandt andre Go' Morgen Danmark var hurtige til at fortælle om instagram-pigerne, der flettede sig til en bestseller. Laura Kristine Arnesen og Marie Moesgaard Wivels popularitet på de sociale medier ansporede dem til at blive forfattere, og siden udgivelsen i august har Fletninger ligget støt på bestsellerlisterne. Brugen af sociale medier til at skaffe sig et publikum - og fremtidige bogkunder - er en tendens, der for alvor er skudt frem i 2014.

Yahya-effekten lever
Yahya Hassans gennembrud i 2013 skabte en markant stigning i salget af digte. Det har haft effekt i 2014, hvor Saxo har solgt over dobbelt så mange digte som i 2012. Effekten har også vist sig ved litteraturkonkurrencen, Metro-Litteratur, som afholdes årligt af Saxo i samarbejde med Metro Service. I år udgjorde digte halvdelen af bidragene - en markant højere andel end tidligere år.

Anti-coaching hittede
Der sælges et stigende antal bøger i kategorien coaching eller 'selvhjælp' år for år. Alligevel har Svend Brinkmans anti-coaching bog Stå Fast hittet stort siden udgivelsen i oktober i år. Aalborg-lektoren foreslår, at vi holder op med at forsøge at ændre på os selv, og i stedet accepterer tingenes tilstand - noget ganske nyt indenfor coachinggenren. Er en modbølge til coachingkulturen på vej?

Gamle titler fødes på ny
Det er ikke tit, at en roman, der udkom for et halvt århundrede siden, bliver en bestseller. Men det er tilfældet med Stoner af John Williams. Den udkom første gang i 1965 uden det helt store ståhej, men blev i 2014 en bestseller i hele Europa under temaer som "den bedste roman, du aldrig fik læst". Det kulminerende for nylig, da den britiske boghandlerkæde Waterstones kårede Stoner til årets bog i England.

De ti mest solgte bogtitler i 2014 er:

1. Den grænseløse, Jussi Adler-Olsen

2. På kanten af evigheden, Ken Follett

3. Stå fast, Svend Brinkmann

4. Kvinden de meldte savnet, Sara Blædel

5. Stoner, John Williams

6. Sønnen, Jo Nesbø

7. Stalker, Lars Kepler Stillidsen, Donna Tartt

8. Den letteste vej til 5:2 kuren, Gitte Heidi Rasmussen

9. Stillidsen, Donna Tartt

10. Den hemmelige socialdemokrat, Anonym

Om os:
Saxo er Danmarks første og største online boghandel med flere millioner titler. Hver dag tænder vi læselysten hos danskerne. Og vi gør meget mere end det.
Lige siden vi slog dørene op til boghandlen på Østerbrogade i 1961, har vi arbejdet for at bringe forfattere og læsere tættere sammen.

Vi sætter ord, litteratur og læring fri. Saxo er stedet, hvor du kan få og dele viden, købe og udgive bøger, inspirere og blive inspireret, underholde og blive underholdt. Vi er kultur, videndeling, dannelse og oplevelser. Alt det der gør livet rigere.
Vi mener, at vejen til læring og oplevelser skal være let og ligetil. Og vi ved, at ét mellemled mindre er én fordel mere. Sæt ordet frit.

Relevant information

Den grænseløse
http://www.saxo.com/dk/den-graenseloese_jussi-adler-olsen_haeftet_9788740008593

På kanten af evigheden
http://www.saxo.com/dk/paa-kanten-af-evigheden_ken-follett_indbundet_9788770790741

Stå fast
http://www.saxo.com/dk/staa-fast_svend-brinkmann_haeftet_9788702161755


Pressekontakt

Jørgen Balle Olesen
CEO
  +45 40 87 62 10

Firma

Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø, Danmark

  38150510
  38150510

http://www.saxo.com

Modtag nyheder fra Saxo på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire