Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/12-14   -   Pressemeddelelse

Vinderne af Saxos skrivekonkurrence er fundet

Fire unge forfatterhåb har modtaget nyheden om, at de er vindere af Saxos novellekonkurrence, og præmierne er nået ud i klasserne.

Talentet var stort og bidragene mange i Saxos novellekonkurrence for landets 6. til 9. klasser, som fire piger fra skoler i Nyborg, Virum, Risskov og Hundested netop har vundet.
Som afslutning på Saxos gratis, online forfatterskole, Skrivedysten, udskrev Saxo i oktober en novellekonkurrence for at opfordre alle landets unge med forfatterdrømme til at teste deres skrivetalent, og det har flere end 500 gjort.

Førstepladsen går til Freja Duerlund Eggertsen, der går i 9.b på Vibeskolen i Nyborg. Hendes vindernovelle blev udvalgt blandt 501 bidrag, og hun vinder førstepræmien på 4000 kroner til en klassefest. Alle fire vindere modtager desuden feedback på deres noveller af konkurrencens dommere, forfatterne Marie Oscilowski og Camilla Wandahl, og vinder til deres klasser en stor bogpræmie hver.
Vinderne har netop fået nyheden overbragt i klasserne af deres lærere, og det forlyder, at stemningen er god.

Glade dage på Vibeskolen
Det var en glad og stolt lærer, der forleden kunne overbringe Freja Duerlund Eggertsen og hendes klasse nyheden om, at Freja havde vundet Saxos novellekonkurrence.
"˜Hvor blev Freja bare glad!' fortæller Kirsten Fisker, der er Frejas lærer på Vibeskolen. "˜Det er helt fantastisk, for hun afprøver i disse år sit skrivetalent og er så lykkelig, hver gang hun får positive tilbagemeldinger. Vi har valgt, at hun skal læse sin novelle op for overbygningen til den næste fællessamling, så hendes succes kan inspirere andre unge til at skrive gode tekster,' fortæller den stolte lærer om eleven, hvis vindernovelle blev udvalgt blandt 501 andre indsendte.

Rekordstor deltagelse til novellekonkurrence
I år har lærere og elever haft større kendskab til Skrivedysten og novellekonkurrencen, der afholdes for andet år i træk, og det kan mærkes på deltagelsen. Sidste år forfattede og indsendte 86 unge noveller til Saxo, men i år er tallet steget til 502, og derfor forventer Saxo endnu større deltagelse, når Skrivedysten igen afholdes næste år.

Skriveøvelserne fra dette års Skrivedyst findes via linket: www.saxo.com/dk/skrivedysten-2014-laerervideoer_kursus_SX20674579, og kan fortsat bruges til inspiration og undervisning.

De fire vinderne af Saxos novellekonkurrence er:

1. plads: Freja Duerlund Eggertsen, Vibeskole 9.b, Nyborg
2. plads: Monica Brandt, Fuglsanggårdsskolen, 7.c, Virum
3. plads: Clara Kirkegaard Nielsen, Risskov skole, 6.b, Risskov
4. plads: Sofia Maria Hjelmer Nielsen, Hundested skole, 6.b, Hundested

Læs mere om Skrivedysten og novellekonkurrencen på www.Skrivedysten.dk

Om os:
Saxo er Danmarks første og største online boghandel med flere millioner titler. Hver dag tænder vi læselysten hos danskerne. Og vi gør meget mere end det.
Lige siden vi slog dørene op til boghandlen på Østerbrogade i 1961, har vi arbejdet for at bringe forfattere og læsere tættere sammen.

Vi sætter ord, litteratur og læring fri. Saxo er stedet, hvor du kan få og dele viden, købe og udgive bøger, inspirere og blive inspireret, underholde og blive underholdt. Vi er kultur, videndeling, dannelse og oplevelser. Alt det der gør livet rigere.
Vi mener, at vejen til læring og oplevelser skal være let og ligetil. Og vi ved, at ét mellemled mindre er én fordel mere. Sæt ordet frit.

Relevant information

Læs mere om skrivedysten og novellekonkurrencen her:
http://www.skrivedysten.dk


Billeder


Pressekontakt

Jørgen Balle Olesen
CEO
  +45 40 87 62 10

Firma

Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø, Danmark

  38150510
  38150510

http://www.saxo.com

Modtag nyheder fra Saxo på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire