Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/11-16   -   Pressemeddelelse

Ny viden om danskernes læsevaner offentliggøres i dag

I forbindelse med BogForum offentliggør Saxo rapporten. Sådan læser danskerne: En visualisering af danskernes læsevaner.

Hvem skulle have troet, at hver tredje foretrækker at læse, mens der er andre til stede i rummet? At mere end halvdelen læser flere bøger ad gangen? At en halv procent læser mere, end de har lyst til? Og ikke mindst, at hver tredje drømmer om at skrive en bog? Dette og meget, meget mere er visualiseret i det materiale, Saxo offentliggør i dag.

Indholdet i rapporten stammer fra Saxos store læserundersøgelse og fra al den data, som internetboghandlen indsamler om deres kunders købsadfærd. Læserundersøgelsen er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, Saxo årligt sender ud til omkring 250.000 kunder. Saxos enorme kundebase udgør en broget blanding af læsere og dermed en mulighed for at få et unikt indblik i konsumeringen af litteratur blandt Danmarks læsere.

"I Saxo bruger vi data i næsten alt, hvad vi laver. Vi interesserer os for kunder og deres præferencer, så vi hele tiden kan blive bedre til at møde dem præcis der, hvor de får mest værdi ud af det," udtaler Jørgen Balle Olesen, stifter af Saxo.

Hent rapporten på BogForum
Sådan læser danskerne: En visualisering af danskernes læsevaner offentliggøres i dag i forbindelse med BogForums åbning. En del af Saxos stand på messen består af et galleri med store visualiseringer af netop denne omfattende viden om danskernes læsevaner. Her kan publikum gå på opdagelse i de mange tal og endda tage et fysisk eksemplar af rapporten med hjem.

Resten af standen er dedikeret udgiverplatformen Saxo Publish. "Vi oplever en stigende interesse for skrivning og udgivelse, så det kommer ikke bag på os, at hver tredje drømmer om at skrive en bog. Grunden til, at de endnu ikke har skrevet bogen, de drømmer om, er simpelthen, at de ikke ved, hvordan de skal gøre. Og det er netop det, vi kan hjælpe med i Saxo Publish," udtaler Saxo Publish Manager, Mette Jørgensen.

Saxo er af samme årsag partner på BogForums nye, store initiativ: Skriv Selv-området, hvor Saxo Publish står klar til at hjælpe de mange skrivelystne. Derudover har områdets officielle scene, Saxo-scenen, mere end 40 indlæg weekenden over om alt om udgivelse lige fra idé, skabelse og publicering til markedsføring og salg. Diverse større og mindre forfattere og eksperter fra den skabende del af bogmarkedet deler ud af deres erfaringer og anekdoter om skriveprocesser - og giver dermed tips videre til de mange forfatterspirer.


Relevant information

Læs mere om Saxos aktiviteter på BogForum
www.saxo.com/bogforum

Sådan læser danskerne: En visualisering af danskernes læsevaner

Pressekontakt

Jørgen Balle Olesen
CEO
  +45 40 87 62 10
Mette Jørgensen
Saxo Publish Manager
  40863791

Firma

Saxo
Strandboulevarden 89, 2 th
2100 København Ø, Danmark

  38150510
  38150510

http://www.saxo.com

Modtag nyheder fra Saxo på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire