Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/12-10   -   Pressemeddelelse

Flygtet virksomhedsejer dømt for internet-bedragerier

En 46-årig tidligere virksomhedsejer fra Silkeborg-egnen er ved retten i Her-ning den 17. december 2010 idømt 1 års fængsel for internetbedragerier af særlig grov beskaffenhed begået overfor mere end 300 købere.

Den 46-årige solgte i juni og juli 2005 nye, topmoderne mobiltelefoner, PlayStation 2-konsoller og vaskemaskiner, via auktionshjemmesiden QXL.dk, men de mere end 300 købere fik imidlertid aldrig deres bestilte varer og led herved et samlet tab på godt 541.000 kr.

Internetbedragerierne blev begået fra Thailand, hvor den 46-årige var flygtet til for at undgå afsoning af 3 års fængsel, som han blev idømt ved en dom fra 2004 for bedragerier.

Den 46-årige har været internationalt efterlyst siden 2005, og Midt- og Vest-jyllands Politi har igennem disse år løbende efterforsket med henblik på at få ham lokaliseret. Gennembruddet kom i foråret 2010, hvor han blev lokaliseret til Sydspanien. Han blev herefter anholdt i august i år og udleveret til Danmark til strafforfølgning.

Politiet havde beslaglagt 265.000 kr. fra internetbedragerierne i 2005, og Ret-ten i Herning har ved dommen bestemt, at beløbet skal fordeles forholdsvist mellem de købere, der har fremsat erstatningskrav.

Den 46-årige blev herudover dømt for bedrageri for 3 mio. millioner kr. og 4 momsforhold med en samlet unddragelse på 2,4 millioner kr. Disse forhold var begået i perioden 2001 - 2003, hvor dømte sammen med en svoger fra 4 nu konkursramte selskaber, købte og fik leveret diverse varer og tjenesteydelser, uden at have vilje eller evne til at betale regningerne, ligesom SKAT blev snydt for moms i den forbindelse.

Disse forhold havde kun begrænset indvirkning på den idømte straf, idet disse forhold skulle vurderes i lyset af 2004-dommen, hvor den 46-årige blev idømt 3 års fængsel. Til gengæld blev han idømt en tillægsbøde på ca. 2,4 mio. kr. for momsforholdene, og blev frakendt retten til at drive selvstændig erhvervs-virksomhed indtil videre.

Sagen er lidt atypisk blev ført af to anklagere, da forholdene fra 2001 - 2003 er blevet ført af Sydøstjyllands Politi, mens internetforholdene er blevet ført af Midt- og Vestjyllands Politi. De kriminelle forhold er blevet begået i begge politikredse.

Relevant information

http://www.politi.dk


Pressekontakt


Firma

Sydøstjyllands Politi
Holmboes All è 2
8700 Horsens, Danmark

  76 28 14 48
  76 28 14 48

http://www.politi.dk

Modtag nyheder fra Sydøstjyllands Politi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire