Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/07-08   -   Pressemeddelelse

Verdens bedste til Irish Coffee

Jameson er ikke kun verdens bedst sælgende irske whiskey, det er også verdens bedste whiskey til Irish Coffee. Det er konklusionen efter at verdensmesterskabet i Irish Coffee netop er overstået.

Mens hele verdens øjne var rettet mod dette års EM-slutrunde, og megastjerner som Ronaldo og Torres blev tiljublet af hundredetusinder af fans, var verdens bedste kaffebryggere samlet i København for at dyste om VM i "Coffee in good spirits", der naturligvis tog udgangspunkt i Irish Coffee. Det var Grækeren, Tasos Delichristos, der løb med titlen som verdens bedste. I minutterne efter afgørelsen blev han hyldet som en helt af det talstærke publikum, der var mødt op for at dele deres passion for Irish Coffee. For Irish Coffee er meget mere end whiskey, kaffe og flødeskum. Det er en passion, hvor de rigtige råvarer og nøjagtighed, skal gå op i en højere enhed for at opnå den rigtige smag: "Da jeg blev bekendt med, at jeg skulle repræsentere Grækenland, forsøgte jeg mig med alle tænkelige irske whiskeys og valgte den bedste: Jameson." En af grundene til dette er, at Jameson fremstår helt uden røget smag, er mere rund grundet 3 destillationer samt har en lidt sødlig smag med undertoner af træ og nødder fra fadlagringen. Dette gør den perfekt til Irish Coffee.

Original Irish Coffe
Hvad de færreste ved, er, at Irish Coffee så dagens lys for mere end 50 år siden. Det var Joe Sheridan, barchef i Foynes Lufthavn i Irland, der opfandt den populære drik. Foynes var mellemstation for de tidlige transatlantiske flyvninger og passagerne talte royale, politikere, forfattere og Hollywoodstjerner som smukke Marilyn Monroe, John F. Kennedy, Eleanor Roosevelt og Humphrey Bogart. Da de ofte var trætte og kolde, når de ankom, var varm kaffe populært. Sheridan besluttede sig for at tilsætte kaffen sit hjemlands whiskey, så de frysende gæster kunne få varmen. Han serverede sin Irish Coffee i et glas så den fremstod elegant for de prominente gæster, med den sorte kaffe og den hvide fløde ovenpå. En overrasket amerikansk passager spurgte: "Is this Brazilian coffee", hvortil Joe Sheridan prompte svarede: "No. That's Irish Coffee" - en populær klassiker var født.

Selv om det er mange år siden, at Sheridan opfandt Irish Coffee, så har hans originale opskrift en legendarisk status. Sheridans opskrift lyder: Kom 3 cl Jameson og 1 tsk. farin i et glas på fod. Herefter hældes varm sort kaffe i glasset indtil der er 1,5 cm til kanten. For at opløse sukkeret er det vigtigt at omrøre grundigt. Til sidst hældes forsigtigt letpisket flødeskum ovenpå kaffen. Sheridan brugte aldrig sugerør, kandispinde el. lign., men opfordrede gæsterne til at nyde kaffen gennem flødeskummet. Nævner man navnet Sheridan for verdensmesteren i Irish Coffee, Tasos Delichristos, så kender han naturligvis navnet og hele historien. Og med respekt for Sheridan satte Tasos Delichristos sig et mål "at lave en Irish Coffee, som alle vil elske at drikke hver dag, hvis muligt". Det mål, kombineret med de bedste ingredienser var det der skulle til for at blive verdens bedste til Irish Coffee.

Billedetekst:
Det var Grækeren, Tasos Delichristos, der løb med titlen som verdens bedste.

Relevant information




Billeder


Pressekontakt


Firma

Pernod Ricard Denmark A/S
Produktionsvej 24
2600 Glostrup, Danmark

  44 91 42 43
  44 91 42 43


Modtag nyheder fra Pernod Ricard Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire