Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/07-19   -   Pressemeddelelse

Forbedret beskyttelse af pattegrise, søer og gylte mod PRRS Type 1



Nye indikationer for vaccinen Suvaxyn PRRS MLV, som nu er godkendt til 26 ugers immunitet efter vaccination. Immunitet indtræder 21 dage efter vaccination.

Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) har netop godkendt en variationsansøgning på vaccinen Suvaxyn PRRS MLV. Vaccinen er allerede godkendt til pattegrise, søer og gylte til beskyttelse mod PRRS type 1.
Med den nye godkendelse er immuniteten udvidet til 26 uger hos polte, gylte og søer – det samme som den allerede godkendte immunitet efter vaccination af pattegrise. Ligeledes medfølger i den nye godkendelse, at immunitet indtræder allerede 21 dage efter vaccination.

Kan hjælpe reproduktionen

Vaccinen Suvaxyn PRRS MLV indeholder et svækket PRRS-virus af den europæiske stamme - nu kaldet type 1. Vaccinen stimulerer aktiv immunitet overfor PRRS-virus og reducerer herved virus i blodet og virus-udskillelse i næsesekret som følge af infektion med europæiske stammer af PRRS-virus.
Vaccination af klinisk raske søer og polte før drægtighed har desuden vist sig at kunne nedsætte smitten via fosterhinder, som PRRS-virus kan forårsage i sidste tredjedel af drægtighedsperioden. Samtidig kan vaccination nedsætte negative indvirkninger på reproduktionen, herunder reducere antallet af dødfødte, virus i blodet hos smågrise under fødsel og fravænning, lungelæsioner samt viruskoncentrationen i lungerne hos smågrise ved fravænning.

Plan for vaccination

Suvaxyn PRRS MLV kan gives som en enkelt injektion á 2 ml til pattegrise allerede fra de er 1 dag gamle. Søer og gylte gives ligeledes en enkelt injektion á 2 ml, inden de føres ind i en bestand af søer, cirka 4 uger før avl. Massevaccination kan bruges til seropositive besætninger, hvor tilstedeværelsen af europæisk PRRS-virus er fastslået.
Suvaxyn PRRS MLV er receptpligtig og fås som en frysetørret vaccine – lyofilisat – og der medfølger solvens til injektion. Vaccinen indeholder en modificeret stamme af levende PRRS-virus, stamme 96V198, som er blevet svækket, så den ikke forårsager sygdom. Besætningsdyrlægen kan ordinere vaccinen til din besætning efter nærmere vurdering af smittemønsteret.

Zoetis er indehaver af markedsføringstilladelsen på vaccinen Suvaxyn PRRS MLV, som distribueres af Orion Pharma Animal Health
Yderligere information samt produktresumé findes på www.orionvet.dk

Billeder


Pressekontakt

Kathrine Poll
  40 70 69 38

Firma

Orion Pharma A/S
Gothersgade 8 B
1123 København K, Danmark

  49 12 67 65
  49 12 67 65

http://www.orionpharma.com

Modtag nyheder fra Orion Pharma A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire