Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-06   -   Pressemeddelelse

Tjen penge med ny lysdæmpende elsparepære

Skru op og ned for lyset uden lysdæmper i kontakten.

MEGAMAN® introducerer nu en elsparepære med indbygget lysdæmper, der gør det nemt og enkelt at dæmpe lyset - og så sparer man oven i købet penge på elregningen, hver gang man skruer lidt ned for lyset.

Pæren passer i de fleste lamper, og den kan bruges i almindelige kontakter: Skru blot pæren i lampen, og tryk på tænd/sluk kontakten, så aktiveres lysdæmperfunktionen helt automatisk.

Bestem selv stemningen
Direktør Jørgen Rønje fra Impo Trading A/S, der står for salg af Megaman pæren, siger: - Nu kan alle justere lyset, som de har lyst til, uden at investere i dyre specialkontakter. Og oven i købet sparer man penge i forhold til en almindelig elsparepære, fordi man kan dæmpe lyset efter behov. Lampen over spisebordet kan justeres afhængig af om børnene skal lave lektier, eller om der skal indtages en hyggelig middag med gode venner. Også i stuen, soveværelset, på restauranter og hoteller er pæren velegnet - kort sagt i alle rum, hvor behovet for lys og forskellige stemninger varierer.

Dæmp lyset - helt ned til 5%
De nye Megaman DorS DIMMING sparepærer kan dæmpes trinvist fra 100% til 66% og derfra yderligere ned til 33% og 5% blot ved at aktivere tænd/sluk kontakten med 3 sek. mellemrum. Ønsker man at gå op på fuld lysstyrke, slukker man blot på kontakten i mere end 3 sekunder, hvorefter den tændes igen.
Pæren kræver altså ingen investering i nye kontakter. Hidtil har de fleste elsparepærer ikke kunnet fungere i kontakter med lysdæmper. Dette er også løst med de nye Megaman pærer, der findes i en 11W Classic pære med både stor og lille fatning. Senere på foråret følger flere modeller, ligeledes med indbygget lysdæmper.

Lang levetid - godt for miljøet og økonomien
Den nye pære med indbygget lysdæmper har en levetid på 10.000 timer, altså godt 10 år ved et gennemsnitligt normalforbrug. Det er både godt for økonomien og for miljøet, men der kan spares yderligere 20% hver gang lyset dæmpes ét trin. Lysniveauet i forhold til energiforbruget ser for den nye Megaman® pære således ud:

Lysniveau / Energiforbrug
100% / 11W
66% / 8W
33% / 6W
5% / 4W

Produkterne fra Megaman forhandles i de førende el- og belysningsforretninger i hele Danmark.
Yderligere oplysninger hos Impo Trading på tlf. 6614 6024.

Billedetekster:
Skal der være en hyggelig stemning i stuen, så dæmpes lyset med et tryk på kontakten - helt ned til 10%.

Når der fx. skal læses, er det vigtig med et godt lys - pæren er her oppe på 100%.

Den nye pære med indbygget lysdæmper giver et behageligt lys.


Relevant information

http://www.impotrading.dk


Pressekontakt


Firma

Impo Trading
Havnegade 50
5000 Odense C., Danmark

  66146024
  66146024

http://www.impotrading.dk

Modtag nyheder fra Impo Trading på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire